Rimmon

Granatæble.

En mand fra Beerot (2 Sam 4,2), en af de fire gibeonitiske byer. (Se Jos 9,17.)

Et syrisk afgudsbillede, nævnt kun i 2 Kong 5,18.

En af Judas “yderste byer”, senere givet til Simeon (Jos 15,21, 32; 19,7; 1 Krøn 4,32). I Jos 15,32 nævnes Ain og Rimmon hver for sig, men i 19,7 og 1 Krøn 4,32 (jf. Neh 11,29) skal de to ord sandsynligvis forbindes, så de tilsammen danner navnet på ét sted, Ain-Rimmon = granatæblets kilde. Det er blevet identificeret med Um er-Rumamin, omkring 13 miles sydvest for Hebron.

“Rimmon-klippen”, som benjaminitterne flygtede til (Dom 20,45, 47; 21,13), og hvor de holdt stand i fire måneder efter det frygtelige slag ved Gibea, hvor de næsten blev udryddet; kun 600 overlevede ud af omkring 27.000. Det er den nuværende landsby Rummon, “helt ude på kanten af bjerglandet, med en stejl nedstigning mod Jordandalen,” og den formodes at være stedet for Aj.