Ben

ben (ben, "søn"): En levit, der blev udpeget til at hjælpe som musiker ved tempeltjenesten (1 Krøn 15,18). Teksten synes at være usikker, eftersom navnet udelades i 1 Krøn 15,20 og slet ikke nævnes i Septuaginta.

Ben (forstavelse) (ental ben, "søn af"; flertal bene, "sønner af" = aramæisk bar): Dette ord bruges i ental eller flertal til at udtrykke slægtskab eller tilhørsforhold af næsten enhver art:

(1) til en person; som sådan findes det som del af mange sammensatte navne som Benjamin, Benhur osv. (jf. Bar);

(2) til en klan; i denne forbindelse findes det kun i flertal: "Israels børn", "Ammons børn" osv.;

(3) til en by; måske som fødested ("søn af Jabesh"; 2 Kong 15,10 ff);

(4) til erhverv, livsstilling, alder, karakter, egenskab, endog ved ting;

(5) særligt brugt i betydningen "lærd discipel" ("profetsøn") eller i udtryk som "dødens søn" osv.;

(6) i poesi, "flammens sønner" for "gnister" (Job 5,7 randnote) osv. Den hyppige billedlige brug af ordet viser, at det sjældent blev brugt til at udtrykke forholdet mellem far og søn sådan som det arabiske Ibn. Jf. HPN, 64 ff.

A. L. Breslich