Skulder

shol'-der (shekhem, katheph, zeroa` or zerowa`, or zero`ah, shoq; omos, brachion (Sirak 7,31 kun)): Betydningerne af de hebraiske ord er ret forskellige. Det første (shekhem) har måske den bredeste anvendelse. Det bruges om den del af kroppen, som tunge byrder bæres på (1 Mos 21,14; 1 Mos 24,15; 1 Mos 24,45; 2 Mos 12,34; Jos 4,5; Dom 9,48). Kong Sauls imponerende skikkelse beskrives således: "Der var ingen blandt Israels børn, der var smukkere end han; fra skuldrene og opefter var han højere end nogen af folket" (1 Sam 9,2; 1 Sam 10,23). At bære byrder på skulderen eller at have "en stav på skulderen" er udtryk for underkastelse og trældom, ja, for undertrykkelse og grusom straf, og fjernelsen af sådanne byrder eller af undertrykkerens stok betegner udfrielse og frihed (Es 9,4; Es 14,25).

Billedligt:

Skuldrene bærer også ansvar og magt. Således siges der om kong Messias, at "herredømmet skal være på hans skulder" (Es 9,6), og: "Nøglen til Davids hus vil jeg lægge på hans skulder; og han skal åbne, og ingen skal lukke; og han skal lukke, og ingen skal åbne" (Es 22,22). Job erklærer, at han vil gendrive alle anklager om ulovlig adfærd, der rejses imod ham, med ordene: "Åh ... at jeg havde det anklageskrift, som min modstander har skrevet! Sandelig, jeg ville bære det på min skulder" (Job 31,35).

Det hebraiske ord katheph ligger meget tæt på ovenstående i betydning, skønt det af og til bruges i betydningen armstykke og skulderstykke på en klædning. Ligesom hebraisk shekhem bruges det til at beskrive den del af kroppen, der er vant til at bære byrder. På den bar levitterne helligdommens redskaber (4 Mos 7,9; 1 Krøn 15,15; 2 Krøn 35,3). Orientalske mødre og fædre bar deres børn overskrævs på skulderen (Es 49,22; sammenlign Es 60,4); således bæres også den fattiges lille bylt (Ez 12,6; Ez 12,7; Ez 12,12). Den belastede skulder kan let blive "slidt" eller gnavet af byrden (Ez 29,18). I de to passager i Det Nye Testamente, hvor vi finder det græske tilsvarende ord for skulder (omos, ret almindeligt i Apokryferne), svarer det nærmest til denne brug (Matt 23,4; Luk 15,5). Om dyrs skuldre bruges ordet katheph i Ez 34,21 (om får, hvor der dog menes mennesker) og i Es 30,6 (om æsler).

Stædig modstand og uvillighed udtrykkes med "trak skulderen tilbage" (Neh 9,29) eller "trak skulderen bort" (Zak 7,11), hvor randnotens gengivelse er: "de gav (eller 'vendte') en stædig skulder." Som modsætning: "bøj skulderen," dvs. "underkast dig" (Baruk 2,21). Sammenlign "stivnakket"; se hals. Noget vanskeligt for vesterlændinge at forstå er den poetiske passage i Moses' velsignelse: "Om Benjamin sagde han: Jahves elskede skal bo trygt hos ham; han dækker ham hele dagen lang, og han bor mellem hans skuldre" (5 Mos 33,12). "Skuldrene" henviser her til bjergpassene og skråningerne i Benjamins område, mellem hvilke Jerusalem, Jahves elskede, som tilhørte Juda, lå tæt ind mod nabostammens grænser, eller endda delvis var bygget på jord, der tilhørte Benjamin.

Langt sjældnere end de ovennævnte ord finder vi zeroa`, zero`ah, som bruges om "den kogte skulder af vædderen", der var et svingningsoffer ved indvielsen af en nasiræer (4 Mos 6,19), og om en af præsternes andele af offeret (5 Mos 18,3). I Sirak 7,31 kaldes denne del brachion, egentlig "arm", men både King James Version og Revised Version (britisk og amerikansk) oversætter "skulder". Om svingnings- og løfteofrene se offer. KJV oversætter ofte hebraisk shoq, bogstaveligt "ben", "lår" (se dette), med "skulder", hvilket RV (britisk og amerikansk) af og til bevarer i randnoten (f.eks. 4 Mos 6,20).

H. L. E. Luering