Se'ir
På engelsk: Seir
Ru; håret.
En horit; en af Edoms “høvdinge” (1 Mos 36,20-30).
Navnet på et bjergområde beboet af edomitterne, som strakte sig langs den østlige side af Araba fra den sydøstlige ende af Det Døde Hav til nær Akaba, eller den østlige gren af Det Røde Hav. Det var oprindelig beboet af horitterne (1 Mos 14,6), som senere blev drevet ud af edomitterne (1 Mos 32,3; 33,14, 16). Det blev tildelt Esaus efterkommere (5 Mos 2,4, 22; Jos 24,4; 2 Krøn 20,10; Es 21,11; Ezek. 25,8).
En bjergkæde (ikke den edomitiske bjergkæde, 1 Mos 32,3), der ligger mellem Wady Aly og Wady Ghurab (Jos 15,10).
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).