Horit; horitter

ho'-rit, ho'-rim (chori, chorim; Chorraioi): Betegnede indbyggerne på Seirs bjerg, før det blev besat af edomitterne (5 Mos 2,12). Seir kaldes derfor horit i 1 Mos 36,20; 1 Mos 36,30, hvor der gives en liste over hans efterkommere, som senere blandede sig med de indtrængende edomitter. Esau selv giftede sig med datteren af den horitiske høvding Ana (1 Mos 36,25; se 36,2, hvor "hivvit" må rettes til "horit"). "Horitterne" på deres "Seirs bjerg" var blandt de folk, der blev besejret af Kedorlaomers hær på Abrahams tid (1 Mos 14,6). Det hebraiske Horitc er imidlertid de egyptiske indskrifters Khar, et navn der blev givet til hele det sydlige Kanaan og Edom samt til det tilstødende hav. I overensstemmelse hermed finder vi også i Det Gamle Testamente spor af horitternes eksistens i andre dele af landet end Seirs bjerg. I 1 Mos 34,2; Jos 9,7 læser Septuaginta (Cod. A) mere korrekt "horit" i stedet for "hivvit" om indbyggerne i Sikem og Gibeon, og Kaleb siges at være "søn af Hur, Efratas førstefødte" eller Betlehem (1 Krøn 2,50; 1 Krøn 4,4). Hor eller horit er undertiden blevet forklaret som "huleboer"; det betegner dog mere sandsynligt den "hvide" race. Horitterne var semitter og adskilles derfor i 5 Mos 2,12 fra refaitternes høje race.

A. H. Sayce