Sefarad

(Obad. 1,20), et ukendt sted. De moderne jøder mener, at der sigtes til Spanien, og derfor betegner de de spanske jøder som “sefardim,” ligesom de kalder de tyske jøder “ashkenazim,” fordi rabbinerne kalder Tyskland Ashkenaz. Andre identificerer det med Sardes, Lydiens hovedstad. Den latinske kirkefader Hieronymus betragtede det som et assyrisk ord, der betyder “grænse,” og fortolkede sætningen “som er i Sefarad” som “som er spredt omkring i alle jordens grænseområder og egne.” Perowne siger: “Uanset hvilken usikkerhed der knytter sig til ordet Sefarad, er profetiens retning klar, nemlig at ikke blot de landflygtige fra Babylon, men også jødiske fanger fra andre og fjerne egne skal bringes tilbage for at leve i velstand inden for deres eget lands udvidede grænser.”