Taler; tale

or'-a-ter, o-ra'-shun: Ordet "taler" forekommer to gange:

(1) Som King James Versions gengivelse af lachash; kun Es 3,3, "den veltalende taler", King James Version randnote "kyndig i tale", hvor Revised Version (britisk og amerikansk) med rette indsætter "den kyndige besværger". Ordet lachash er sandsynligvis et mimetisk ord, der betyder "en hvislen", "en hvisken", og bruges i betydningen "besværgelse", "trylleformular". Derfor betyder nebhon lachash "kyndig i besværgelse", "ekspert i magi". Se spådomskunst; besværgelse.

(2) Som gengivelse af rhetor, den titel der anvendes om Tertullus, som optrådte som advokat for Paulus' jødiske anklagere over for Felix (ApG 24,1). Retsforhandlingerne ville, som det almindeligvis var tilfældet ved de romerske provinsdomstole, sandsynligvis blive ført på latin og efter romerske procesformer, som parterne ikke ville være godt inde i; derfor var der behov for en professionel advokat. Rhetor svarer her til det ældre græske sunegoros, "anklagerens juridiske rådgiver", i modsætning til sundikos, "den anklagedes advokat".

Tale forekommer kun i ApG 12,21: "Herodes .... holdt en tale til dem" (edemegorei pros autous). Verbet demegoreo, "at tale i en forsamling" (fra demos, "folk", agoreuo, "at holde en tale"), findes ofte i klassisk græsk, som regel i negativ betydning (latin concionari); her kun i Det Nye Testamente.

D. Miall Edwards