Felix

Lykkelig, den romerske statholder over Judæa, for hvem Paulus “førte samtale” (ApG 24,25). Han synes at have forventet en bestikkelse fra Paulus og havde derfor flere samtaler med ham. De “gode gerninger”, der omtales i 24,2, var, at han rensede landet for røverbander og bedragere.

Ved afslutningen af en toårig embedsperiode blev Porcius Festus udnævnt i Felix’ sted (A.D. 60), og Felix drog til Rom, hvor han af jøderne fra Cæsarea blev anklaget for grusomhed og embedsmisbrug. Anklagen blev gjort virkningsløs ved hans bror Pallas’ indflydelse hos Nero. (Se Josefus, Ant. xx. 8, 9.)

Drusilla, Herodes Agrippas datter, var af Felix blevet overtalt til at forlade sin mand, kongen af Emesa, og blev hans utro ledsagerske. Hun sad ved siden af ham, da Paulus “førte samtale” for dommeren. Da Felix gav plads for Festus, lod han Paulus blive i lænker, fordi han “ønskede at gøre jøderne en tjeneste.”