Tilflugt

ref'-uj: Et sted, man søger hen til, og hvor der er sikkerhed. De vigtigste ord i Det Gamle Testamente er machceh (Sl 14,6; Sl 46,1; Sl 62,7; Sl 62,8; Es 4,6 osv.) og manoc (2 Sam 22,3; Sl 59,16 osv.), begge især brugt om Gud som en "tilflugt" for sit folk. Hvor KJV har "refuge" i 5 Mos 33,27, har RV "bolig", og i Sl 9,9 "højt tårn". Omvendt har RV "refuge" for KJV's "shelter" i Sl 61,3 og "hope" i Jer 17,17.