Tiglat-Pileser

tig-lath-pi-le-zer

tighlath pil'eser, sådan som navnet læses i 2 Kongebog, tilleghath pilnecer, i 2 Krønikebog; Septuaginta Algathphellasar; assyrisk, Tukulti-abal-i-sarra): Konge af Assyrien i de dage, da Menahem, Pekaja og Peka var konger i Israel, og Uzzija, Jotam og Akaz var konger i Juda. Den assyriske konge, som historikeren i 2 Kongebog kender som den, der afkrævede Menahem tribut, er Pul (2 Kong 15,19). I Pekas dage, han som havde tilranet sig tronen fra Menahems søn og efterfølger, Pekaja, er Assyriens konge kendt som Tiglat-Pileser; han trængte ind i Naftali og førte indbyggerne bort som fanger til Assyrien (2 Kong 15,29). Dette angreb beskrives af Krønikeskriveren (1 Krøn 5,25) noget anderledes, nemlig således, at »Israels Gud vakte ånden hos Pul, Assyriens konge, og ånden hos Tilgat-Pilneser, Assyriens konge, og han førte dem bort, nemlig rubenitterne og gaditterne og Manasses halve stamme, og bragte dem til Hala og Habor og Hara og til Gozans flod, indtil denne dag.« Endnu senere finder vi Peka danne en koalition med Resin, kongen af Damaskus, som de forsøgte at tvinge Akaz ind i, ja de gik så langt som til at belejre ham i Jerusalem (2 Kong 16,5). Belejringen mislykkedes. Akaz tilkaldte Tiglat-Pilesers hjælp og ofrede sin uafhængighed for at slippe af med angriberne (2 Kong 16,7; 2 Kong 16,8). Han tilbød assyreren det sølv og guld, der fandtes i Herrens hus og i det kongelige skatkammer; og Tiglat-Pileser trængte til gengæld ind i Damaskus’ og Israels områder bagfra og tvang de forenede styrker til at trække sig tilbage fra Juda, mens han indtog Damaskus, førte folket bort til Kir og dræbte Resin (2 Kong 16,9). Det var ved hans besøg i Damaskus for at hylde sin overherre Tiglat-Pileser, at Akaz fik lyst til det afguderiske alter; han sendte et mønster af det til præsten Urija, for at han kunne rejse et alter til at træde i stedet for bronzealteret, som stod foran Herren i templet i Jerusalem. Det er en talende kommentar, Krønikeskriveren (2 Krøn 28,21) giver til Akaz’ ynkelige underkastelse under den assyriske konge: »Det hjalp ham ikke.«

Af indskrifterne får vi enkeltheder, som giver en slående bekræftelse af den bibelske beretning og opklarer nogle af de vanskeligheder, den rummer. Det er nu praktisk taget sikkert, at Pul, der omtales som den, der modtog tribut fra Menahem, er identisk med Tiglat-Pileser (Schrader, COT, I, 230, 231). Efter al sandsynlighed var Pul, eller Pulu, en tronraner, som som konge af Assyrien antog navnet på en af sine forgængere, Tiglat-Pileser I, og regerede som Tiglat-Pileser III. Denne assyriske konge, der, som vi ved fra hans annaler, regerede fra 745 f.Kr. til 727 f.Kr., var en af de største assyriske monarker. Se ASSYRIA. Da ikke færre end fem hebraiske konger nævnes i hans annaler, knytter der sig den største interesse til hans historie, sådan som den er overleveret til os. Disse konger er Uzzija eller Azarja og Joakaz, det vil sige Akaz, af Juda; samt Menahem, Peka og Hosea af Israel. Sammen med dem nævnes deres samtidige Resin af Damaskus, Hiram af Tyrus og to ellers ukendte dronninger af Arabien, Zabibi og Samsi. Da han døde i 727 f.Kr., blev han efterfulgt af Salmanassar IV, som fik anledning til at nære mistanke om loyaliteten hos sin vasal Hosea, Israels konge, og belejrede ham i Samaria.

LITTERATUR.

Schrader, COT, I, 229-57; McCurdy, HPM, afsnit 279-341.

T. Nicol