Ydmyge

a-bas': Den engelske gengivelse af shaphel (Job 40,11; Ez 21,26) og af dets afledning shephal (Dan 4,37) = "bringe ned," "fornedre," "ydmyge"; af `anah (Es 31,4) = "ydmyge sig selv," "plage," "tugte sig selv," "behandle hårdt" osv.; og af tapeinoo = "at trykke ned"; billedligt "at ydmyge" (i tilstand eller hjerte): "ydmyge," "bringe lavt ned," "ydmyge sig selv" (Fil 4,12). Ordet bruges altid til at angive, hvad der bør gøres mod eller af den, der nærer en ånd og udviser en optræden, som er i modstrid med den prisværdige ydmyghed, der er en naturlig frugt af religion. En sådan person advares om, at den mest overdrevne frækhed ikke vil skræmme Jahve eller mildne hans hævn (Es 31,4), og gode mennesker formanes til at bruge deres kræfter på at bringe ham lavt ned (Job 40,11; Ez 21,26). Hvis mennesker ikke er i stand til at tøjle den arrogante, er Gud det (Dan 4,37); og han har indrettet verden sådan, at syndig arrogance må falde (Matt 23,12 King James Version; Luk 14,11 King James Version; Luk 18,14 King James Version).

Frank E. Hirsch