Spring til indhold

ὑπακοή

hupakoē Strong G5218 navneord, hunkøn

Betydning lydighed

Engelsk obedience

I NT 15 gange i Nestle 1904

Abbott-Smith: A Manual Greek Lexicon of the New Testament

ὑπακοή, -ῆς, ἡ

(ὑπακούω), [in LXX: 2 Sam 22,36 (עֲנָוָה); in Aq.: 2 Sam 23,23 * ;]

obedience (opposite to παρακοή);

1. in general, absol., εἰς ὑ., Rom 6,16 with genitive subjc., 2 Kor 7,15; 10,6, Phm 21; with genitive obj., Rom 1,5 (Lft, Notes, 246) Rom 16,26, 1 Pet 1,22; τ. Χριστοῦ, 2 Kor 10,5,

2. Of obedience to God's commands: absol., 1 Pet 1,2 opposite to ἁμαρτία, Rom 6,16 τέκνα ὑπακοῆς, 1 Pet 1,14 with genitive subj., Rom 15,18; 16,19.

3. Of Christ's obedience: absol., Hebr 5,8 with genitive subj., Rom 5,19,

(The word is not found except in LXX, NT and eccl.).†

Forekomster pr. bog

Alle 14 vers

Romerbrevet

2. Korintherbrev

Filemonbrevet

Hebræerbrevet

1. Petersbrev

Kilder: G. Abbott-Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament (1922), public domain. Kort dansk betydning: Brugbibelens bearbejdning af Strong's ordliste. Forekomster: Nestle 1904.