Far

Et navn, der bruges (1) om enhver forfader (5 Mos 1,11; 1 Kong 15,11; Matt 3,9; 23,30, osv.); og (2) som en respektfuld titel til en høvding, hersker eller ældste osv. (Dom 17,10; 18,19; 1 Sam 10,12; 2 Kong 2,12; Matt 23,9, osv.). (3) Ophavsmanden eller begynderen til noget kaldes også sådan; f.eks. Jabal og Jubal (1 Mos 4,20, 21; jf. Job 38,28).

Brugt om Gud (2 Mos 4,22; 5 Mos 32,6; 2 Sam 7,14; Sl 89,27, 28, osv.).

Som betegnelse for hans pagtsforhold til jøderne (Jer 31,9; Es 63,16; 64,8; Joh 8,41, osv.).

Troende kaldes Guds “sønner” (Joh 1,12; Rom 8,16; Matt 6,4, 8, 15, 18; 10,20.29). De kalder ham også “Far” (Rom 1,7; 1 Kor 1,3; 2 Kor 1,2; Gal 1,4)