Gal; galskab

halal, shagha`; mania):

1. I Det Gamle Testamente:

Disse ord og afledninger af de samme rødder bruges til at udtrykke forskellige tilstande af mental forstyrrelse. Skønt de som regel oversættes med »gal« eller »galskab«, bruges de ofte om midlertidige tilstande, som man i dag næppe ville anvende disse ord om, undtagen som almindelige dagligdags unøjagtigheder. Den galskab, der i Prædikeren forbindes med dårskab, er snarere den overdrevne letsindighed og udsvævelse hos de ledige rige (således i 1,17; 2,2-12; 7,25; 9,3; 10,13). De ugudeliges meningsløse raseri mod de gode kaldes med dette navn i Sl 102,8. I 5 Mos 28,28-34 bruges det til at karakterisere den paniktilstand, som fremkaldes af tyranniske erobreres undertrykkelse, eller (som i Zak 12,4) af Guds dom over syndere. Denne sindstilstand kaldes billedligt en beruselse af Guds vredes vin (Jer 25,16; Jer 51,7). Den samme mentale tilstand, fremkaldt af skrækindjagende afguder, kaldes »galskab« i Jer 50,38. Den gale mand i Ordsp 26,18 er et ondsindet menneske, som driver sin letsindige spøg ud over alle rimelige grænser, for han er ansvarlig for den skade, han forvolder. Den ekstatiske tilstand hos en, der er under inspiration af det guddommelige eller af onde ånder, sådan som den beskrives af Bileam (4 Mos 24,3), eller sådan som Saul erfarede den (1 Sam 10,10), sammenlignes med galskab; og omvendt antages de sindssyge i Mellemøsten den dag i dag for at være guddommeligt inspirerede og for på særlig måde at stå under guddommelig beskyttelse. Dette var motivet, der fik David til, da han var ved Akishs hof, at foregive galskab (1 Sam 21,13-15). Først inden for de sidste få år er der i Israels land blevet truffet nogen foranstaltning til at holde selv farlige sindssyge tilbage, og der er mange sindssyge personer, som vandrer frit omkring dér.

Denne forbindelse mellem galskab og inspiration udtrykkes i betegnelsen »denne gale fyr«, som blev givet til profeten, der kom for at salve Jehu; den behøvede ikke nødvendigvis at have en respektløs betydning (2 Kong 9,11). Den sande profetiske ånd blev dog af Esajas skelnet fra de falske profeters raserier (44,25), idet disse sidste kaldes gale af Jeremias (29,26) og Hoseas (9,7).

Det mest interessante tilfælde af virkelig sindssygdom, der er nedskrevet i Det Gamle Testamente, er Sauls. Fra at være en genert, selvbevidst ung mand blev han, da han blev ophøjet til kongeværdigheden, opblæst af en megalomani, som vekslede med anfald af dyb depression med drabstilskyndelser, og til sidst døde han ved selvmord. Årsagen til hans galskab siges at have været en ond ånd fra Gud (1 Sam 18,10), og da han under indflydelse af den ekstatiske stemning, som vekslede med hans depression, opførte sig som en sindssyg (1 Sam 19,23), kaldes hans mumlen »profetier«. Brugen af musik i hans tilfælde som lægemiddel (1 Sam 16,16) kan sammenlignes med Elisas brug af det samme middel til at fremkalde den profetiske ekstase (2 Kong 3,15).

Fortællingen om Nebukadnesar er endnu en historie om et pludseligt anfald af sindssygdom hos en, der var opblæst af selvindbildskhed og overdreven fremgang. Hans vrangforestilling om, at han var blevet som en okse, er af samme art som den om Procyus' døtre, der er nedskrevet i Silenus' sang hos Vergil (Ecl. vi.48).

2. I Det Nye Testamente:

I Det Nye Testamente gengives ordet »lunatic« (seleniazomenoi) (KJV Matt 4,24; Matt 17,15) korrekt i Revised Version (britisk og amerikansk) med »epileptisk«. Uden tvivl var mange af de dæmonbesatte personer, der led af sindssygdom. Ordene »gal« eller »galskab« forekommer 8 gange, men sædvanligvis i betydningen anfald af lidenskab, ophidselse og tåbelighed. Således siger Paulus i ApG 26,11, at han før sin omvendelse var »overmåde gal« (emmainomenos) mod de kristne. I 1 Kor 14,23 siges de, som »taler med tunger« i kristne forsamlinger, at forekomme »gale« for den udenforstående. Rode blev kaldt »gal«, da hun meddelte, at Peter stod ved døren (ApG 12,15). Den galskab, som jøderne blev fyldt af, da vor Herre helbredte manden med den visne hånd, kaldes anoia, hvilket bogstaveligt betyder sanseløshed (Luk 6,11), og Bileams galskab kaldes paraphronia, »at være ude af sig selv« (2 Pet 2,16). Paulus anklages af Festus for at være blevet sindsforvirret af for megen lærdom (ApG 26,24). Det er stadig troen blandt fellahin, at sindssyge er mennesker, der er inspireret af ånder, gode eller onde, og det er sandsynligt, at alle personer, der viste mental forstyrrelse, naturligt ville blive beskrevet som »besatte«, således at ethvert tilfælde af sindssygdom, som blev helbredt af vor Herre eller apostlene, uden at man går ind i det omstridte spørgsmål om dæmonisk besættelse, naturligt ville blive klassificeret i samme kategori.

Se også LUNATIC.

Alexander Macalister