Ahasbaj

a-has'-bi ('achacbay, "blomstrende"): Far til Elifelet, en ma'akatit, en soldat i Davids hær (2 Sam 23,34). Han var enten hjemmehørende i Abel-Bet-Ma'aka (2 Sam 20,14) eller, mere sandsynligt, i Ma'aka i Syrien (2 Sam 10,6). Listen i 1 Krøn 11,35; 1 Krøn 11,36 giver helt andre navne. Her har vi Ur og Hefer, som blot viser, at teksten er forvansket det ene eller begge steder.

Ahasverus eller Asseurus

a-haz-u-e'-rus, (Septuaginta Assoueros, men i Tobit 14,15 Asueros; den latinske form af det hebraiske 'achashwerosh, et navn der er bedre kendt i sin sædvanlige græske form Xerxes): Det var navnet på to, eller måske tre, konger, som nævnes i Det Gamle Testamentes kanoniske eller apokryfe bøger.

1. I Ester:

Der synes næppe at være nogen rimelig tvivl om, at vi bør identificere Ahasverus i Esters Bog med den velkendte Xerxes, som herskede over Persien fra 485 til 465 f.Kr., og som foretog det store felttog mod Grækenland, der kulminerede i de persiske styrkers nederlag ved Salamis og Plataiai. Hvis Es opfattes som ækvivalent med Ishtar, kan det meget vel være det samme som Herodots Amestris, hvilket på babylonisk ville være Ammi-Ishtar eller Ummi-Ishtar. Amestris siges at have været datter af Otanes, en fremtrædende general hos Xerxes, og barnebarn af Sisamnes, en berygtet dommer, som blev henrettet med stor grusomhed af kongen på grund af embedsmisbrug. Sisamnes kan på babylonisk være Shamash-ammanu-(shallim). Hvis han var Mordokajs bror og Otanes Mordokajs nevø, kan vi let forklare, hvor nemt sidstnævnte og hans myndling Ester blev forfremmet og stadfæstet i deres stillinger ved Xerxes' hof.

2. I Ezra:

En Ahasverus nævnes i Ezra 4,6 som en, til hvem nogle unavngivne personer skrev en anklage mod Juda og Jerusalem. Ewald og andre har foreslået, at denne Ahasverus var Kambyses, Kyros' søn og efterfølger. Det synes mere sandsynligt, at der menes Xerxes, Dareios Hystaspes' søn og efterfølger: for det første fordi Artaxerxes, Xerxes' søn og efterfølger, nævnes i det følgende vers; og for det andet fordi vi slet ikke har noget bevis for, at Kambyses nogensinde blev kaldt Ahasverus, mens der er fuldstændig sikkerhed for, at det persiske Khshayarsha, det hebraiske 'achashwerosh, det græske Assoueros eller Xerxes og det latinske Ahasuerus er nøjagtige ækvivalenter til hinanden.

3. I Tobit:

I Tobits apokryfe bog (14,15, King James Version) siges det, at før Tobias døde, hørte han om ødelæggelsen af Nineve, som blev indtaget af Nabuchodonosor og Assuerus. Denne Assuerus kan ikke have været nogen anden end Kyaxares, som ifølge Herodot (i.196) indtog Nineve og undertvang assyrerne, med undtagelse af det babyloniske område. Som vi skal se nedenfor, var han sandsynligvis den samme som Ahasverus i Dan 9,1. Udtrykket "som blev indtaget af Nabuchodonosor og Assuerus" findes ikke i den syriske version af Tobit.

4. I Daniel:

En Ahasverus siges i Dan 9,1 at have været far til mederen Dareios og at have været af medernes slægt. Det er sandsynligt, at denne Ahasverus er den samme som Uvakhshatara i den persiske recension af Behistun-indskriften, hvilket på babylonisk er Umaku'ishtar, på susisk Makishtarra og hos Herodot Kyaxares. Det vil bemærkes, at både det græske Kyaxares og det hebraiske Akhashwerosh udelader præformativet uwa- og "t" i den persiske form Uvakhshatara. At denne mediske konge havde sønner, som levede på Kyros' tid, fremgår af den kendsgerning, at to oprørske tronprætendenter på Dareios Hystaspes' tid hævdede at være hans sønner, nemlig: Fravartish, en meder, som løj og sagde: "Jeg er Khshathrita af Uvakhshataras slægt" (Behistun Inscr, kol. II, v); og Citrantakhma, som sagde: "Jeg er konge i Sagartia af Uvakhshataras slægt" (id, II, xiv). Hvis vi accepterer identifikationen af Gubaru med mederen Dareios, kan sidstnævnte meget vel have været endnu en af hans sønner, først en underkonge under skyteren Astyages, ligesom han senere var under perseren Kyros.

R. Dick Wilson