Akkad

Højlandet eller bjergene; en by i Sinears land. Den er blevet identificeret med højene ved Akker Kuf, omkring 80 km nord for Babylon; men dette er usikkert. Den var en af byerne i Nimrods rige (1 Mos 10,10). Den lå tæt ved Eufrat, over for Sippara.

Det er også navnet på det land, som denne by var hovedstad for, nemlig det nordlige eller øvre Babylonien. Akkaderne, som kom fra “bjergene i øst”, hvor arken hvilede, nåede et højt civilisationstrin. I de babyloniske indskrifter kaldes de “de sorte hoveder” og “de sorte ansigter”, i modsætning til “den hvide race” af semitisk afstamning. De opfandt en form for skrift med billedlige hieroglyffer og også kileskriftssystemet, hvori de skrev mange bøger, dels på papyrus og dels på ler. De semitiske babyloniere (“den hvide race”), eller, som nogle forskere mener, først kushitterne og derefter, som en anden indvandring, semitterne, invaderede og erobrede dette land; og da ophørte det akkadiske sprog med at være et talesprog, skønt det på grund af sine litterære skatte fortsatte med at blive studeret af de dannede klasser i Babylonien. En stor del af de tavler fra Nineve, som orientalsk forskning har bragt for dagen, består af interlineære eller parallelle oversættelser fra akkadisk til assyrisk; og således er dette længe glemte sprog blevet genvundet af forskere. Det hører til den klasse af sprog, der kaldes agglutinerende, fælles for den tauraniske race; dvs. det består af ord, der er “limet sammen”, uden deklination eller konjugation. Disse tavler belyser på bemærkelsesværdig måde den gamle historie. Blandt andre vigtige optegnelser indeholder de en beretning om skabelsen, som nøje ligner den, der gives i Første Mosebog, om sabbatten som en hviledag og om syndfloden og dens årsag.