Arvelod
På engelsk: HERITAGE
her'-i-taj (nachalah, fra nachal, "at give"; kleroo): Det, som tildeles, ejendom, gods, del, andel, særlig ret, arv; anvendt om land, der blev overført fra kana'anæerne til Israel (Sl 11,6; Sl 136,22); om Israel som Jahves arvelod (Joel 3,2 osv.). I Det Nye Testamente (Ef 1,11) anvendt om de troende, det åndelige Israel, som Guds særlige ejendom (Ellicott, Eadie).
Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.