Arvegods

pat'-ri-mo-ni (ha-'abhoth, "fædrene"): Et ord, der forekommer én gang i de engelske bibeloversættelser (5 Mos 18,8), og som bogstaveligt betyder "fædrene", hvilket dog er uklart, sandsynligvis fordi det er en forkortelse for en eller anden vending, f.eks. "fædrenes hus". Det kan betegne "en privat indtægtskilde, som levitten (der er kommet op fra et landområde til den centrale helligdom) besidder, adskilt fra det, han modtager som præst, der gør tjeneste ved den centrale helligdom" (Driver, "Deuteronomy," ICC, på det anførte sted). Ud over denne ene forekomst af ordet udtrykkes den samme idé ofte med andre ord eller vendinger: "Han delte sin ejendom mellem dem" (Luk 15,13); "Mester, sig til min bror, at han skal dele arven med mig" (Luk 12,13). I Loven blev der givet fuldstændige og konkrete anvisninger for delingen af arvegodset (Luk 27; Luk 21, osv.) og for dets indløsning (Ruth 4,1-12). Tanken blev ofte brugt med billedlig og åndelig anvendelse: Kanaans land var Israels arvegods, idet det var arvet fra Jahve (Sl 105,11); frelsen var, på grund af sin oprindelse i nåden, den troendes arvegods (Gal 3,26-4). Omvendt var Israel Jahves arv (Es 19,25; Es 63,14; sammenlign Sl 33,12); og hele jorden er Messias' arvegods, arvet fra hans evige Fader (Sl 2,8).

Se FØDSELSRET; FAMILIE; ARV; EJENDOM.

Edward Mack