Asael

a'-sa-el, as'-a-el. Se Asiel (Apokryferne).

as'-a-hel (`asah'el, "Gud har gjort"; Asael):

(1) Bror til Joab og Abishaj. De tre var sønner af Seruja, en af Davids søstre (1 Krøn 2,15; 1 Krøn 2,16; 2 Sam 2,18 osv.). De tre brødre synes fra begyndelsen at have været medlemmer af Davids skare af på besynderlig vis respektable røvere. Asael var kendt for sit hurtige løb, og dette forhold bragte ulykke over ham og over Israel. Da Abner og Ishboshets styrker blev slået nær Gibeon, forfulgte Asael Abner. Abner vidste, at han kunne løbe Asael træt, selv om han ikke kunne løbe fra ham. Han vidste også, at tiden var kommet til at gøre David til konge, og at en blodfejde blandt lederne ville være en ulykke. Han formanede Asael, men forgæves. Det kom til kamp, og Abner dræbte Asael (2 Sam 2,3). Som følge deraf blev Davids komme til tronen over hele Israel forsinket; og da Abner til sidst bragte det i stand, blev han selv forræderisk dræbt af Joab i påstået blodhævn for Asael. Asael nævnes som den sjette på listen over Davids "helte" (2 Sam 23,24; 1 Krøn 11,26).

De tidligere navne på denne liste er tydeligvis ordnet efter anciennitet. Selv hvis man antager, at listen først blev lavet efter Asaels død, er der stadig ingen vanskelighed ved tanken om, at nogle af navnene på listen blev placeret der posthumt. Asael nævnes også som den fjerde af Davids månedlige førere (1 Krøn 27,7). Overfladisk kritik beskriver denne stilling som "fører for en afdeling af Davids hær" og betragter udsagnet "og hans søn Zebadja efter ham" som en note, der er tilføjet for at forklare tekstens ellers utrolige påstand. Denne kritik har ret i sin forudsætning, at den fjerde fører, sådan som teksten står, var den afdøde Asael, repræsenteret ved sin søn Zebadja. Når kritikken kommer fra en kommentator, betragter den denne betydning som forståelig; er den mindre forståelig, hvis vi betragter den som kommende fra forfatteren? Faktisk er udsagnet både forståeligt og troværdigt. Den anden af Davids månedlige førere er Dodaj, far til den anden af Davids "helte"; og den fjerde er Asael, sammen med sin søn Zebadja. Med disse to variationer er de tolv månedlige førere tolv af de nitten ældste på listen over helte og nævnes i praktisk talt samme anciennitetsrækkefølge. De 24.000 mænd hver måned var ikke en kæmpende hær mobiliseret til krig. Stillingen som general for en måned, hvad den end ellers kan have indebåret, var en ære, der blev tildelt en fremragende veteran. Der er intet absurd i tanken om, at æren i nogle tilfælde kan have været posthum, idet den afdøde blev repræsenteret af sin far eller sin søn eller af en anden.

(2) Et levitisk medlem af den kommission af førere, levitter og præster, som Joshafat i sit tredje år sendte rundt i Judas byer med lovbogen for at udbrede kundskab blandt folket (2 Krøn 17,7-9). (3) En af vogterne over forrådskamrene i templet på Hizkijas tid (2 Krøn 31,13).

(4) Far til Jonatan, som var en af de to mænd, der "stod på dette", på det tidspunkt da Ezra og folket udpegede en domstol til at behandle sagerne om dem, der havde giftet sig med fremmede kvinder (Ezra 10,15). Teksten i Revised Version (British and American) oversætter "stod op imod dette", mens randnoten har "blev udpeget over dette."

Willis J. Beecher