Banke på
På engelsk: Knock
Easton's Bible Dictionary
“Skønt orientalerne er meget nidkære for deres privatliv, banker de aldrig på, når de skal ind i dit værelse, men går ind uden varsel eller ceremoni. Det er næsten umuligt at lære en arabisk tjener at banke på din dør. De giver varsel ved den ydre port enten ved at råbe eller banke. At stå og råbe er en meget almindelig og respektfuld måde. Således befalede Moses den, der havde et pant, at stå udenfor og kalde på ejeren, så han kunne komme ud (5 Mos 24,10). Dette skulle forhindre grusomme kreditorers voldelige indtrængen. Peter stod og bankede på ved den ydre dør (ApG 12,13, 16), og de tre mænd, som Kornelius havde sendt til Joppe, spurgte sig for og ‘stod foran porten’ (10,17.18). Tanken er, at værnet om dit privatliv skal placeres ved indgangen.”
At banke på bruges som tegn på vedholdende bøn (Matt 7,7, 8; Luk 13,25) og på Kristi komme (Luk 12,36; Åb 3,20).
International Standard Bible Encyclopedia
nok (krouo): Det orientalske hus var forsynet med tunge døre, som var slået for og låst med trænøgler, der var for store til at bære rundt på, sådan at selv et medlem af husstanden ikke kunne komme ind, før døren som svar på hans banken eller råb blev åbnet af nogen indenfor. Om natten ville forsinkelsen blive større på grund af vanskeligheden ved at vække beboerne, der sov i de indre kamre. For mennesker, der kendte sådanne erfaringer, ville Jesu ord om en højere indgang: "Bank på, og der skal lukkes op for jer" (Matt 7,7; Luk 12,36), have en særlig kraft, som det ikke er let for os at værdsætte.
Russell Benjamin Miller
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).