Bani

ba'-ni (bani, "efterslægt"):

(1) En gadit, en af Davids vældige krigere (2 Sam 23,36).

(2) En levit, hvis søn blev udpeget til tjeneste i tabernaklet på Davids tid (1 Krøn 6,46).

(3) En judæer, hvis søn boede i Jerusalem efter fangenskabet (1 Krøn 9,4).

(4) Banis efterkommere (kaldet Binnui, Neh 7,15) vendte tilbage sammen med Zerubbabel (Ezra 2,10) og havde taget "fremmede hustruer" (Ezra 10,29).

(5) Bani, som havde taget en "fremmed hustru" (Ezra 10,38), nævnes sammen med sine brødre, Banis sønner, som også havde taget "fremmede hustruer" (Ezra 10,34).

(6) Banis søn, en levit og bygmester (Neh 3,17).

(7) Bani, som underviste folket på Ezras tid (Neh 8,7).

(8) Tre levitter nævnt i forbindelse med tempeltjenesten på Ezras tid (Neh 9,4; Neh 9,5).

(9) En levit, som beseglede pagten med Ne (Neh 10,13).

(10) En leder af folket, som også underskrev pagten (Neh 10,14).

(11) En mand, hvis søn Uzzi var tilsynsmand for levitterne i Jerusalem (Neh 11,22).

Se Binnui.

A. L. Breslich