Joppe

Skønhed; en by i Dans område (Jos 19,46; KJV: »Japho«), på et sandet næs mellem Cæsarea og Gaza, 30 miles nordvest for Jerusalem. Det er en af de ældste byer i Asien. Den var og er stadig Judæas vigtigste havneby. Den blev aldrig fravristet fønikerne. Den blev først en jødisk by i det 2. århundrede f.Kr. Det var fra denne havn, at Jonas »tog et skib for at flygte bort fra Herrens nærhed« (Jon 1,3). Til dette sted blev også det træ, som Hirams mænd havde fældet i Libanon til Salomo, bragt på flåder (2 Krøn 2,16); og her blev materialerne til opførelsen af det andet tempel også landsat (Ezra 3,7). I Joppe, i garveren Simons hus »ved havet«, boede Peter »mange dage«, og her, »på taget«, fik han sit »syn om tolerance« (ApG 9,36-43). Byen bærer det moderne navn Jaffa og udviser al den forfald og elendighed, der præger byer, som regeres af tyrkerne. »Næppe nogen anden by er så ofte blevet omstyrtet, plyndret, røvet, brændt og genopbygget.« Dens nuværende befolkning siges at være omkring 16.000. Den blev indtaget af franskmændene under Napoleon i 1799, og han gav ordre til massakren her på 4.000 fanger. Den er forbundet med Jerusalem ved den eneste kørevej, der findes i landet, og også ved en jernbane, der blev fuldført i 1892. Den omtales på monumenter fra 1600-1300 f.Kr. og blev angrebet af Sankerib i 702 f.Kr.