Port

gat (Hebraisk normalt (over 300 gange) sha`ar; lejlighedsvis deleth, ordret "portåbning" (men jf. 5 Mos 3,5); andre steder portåbningen pethach (jf. især 1 Mos 19,6); Aramæisk tera`; Græsk pulon, pule; den engelske RV og KJV tilføjer caph, "tærskel", i 1 Krøn 9,19; 1 Krøn 9,22; og KJV tilføjer delathayim, "dobbeltdør", i Es 45,1; thura, "dør", ApG 3,2):

(1) Den sædvanlige portåbning havde dobbeltvinger, som hang på fremspring, der passede ned i huller i tærsklen og øverste gesims. Materialet var normalt træ (Neh 2,3; Neh 2,17), men større styrke og beskyttelse mod brand opnåedes ved beklædning med metal (Sl 107,16; Es 45,2). Josephus (BJ, V, v, 3) taler om de massive metaldøre ved Skønhedsporten (ApG 3,2) som noget ganske exceptionelt. Nogle døre bestod af faste stenslab, hvorfra billedbrugen med enkelte edelstene (Es 54,12; Åb 21,21) stammede. Når de var lukket, blev dørene sikret med en tverstang (normalt af træ, Nah 3,13, men undertiden af metal, 1 Kong 4,13; Sl 107,16; Es 45,2), som passede ind i beslag på dørene og fæstninge i stolpen og holdt hele konstruktionen fast (Dom 16,3). Undertiden blev måske en falderist brugt, men Sl 24,7 handler om udvidelse eller forskønnelse af portene. Fordi porten var især udsat for angreb (Ez 21,15; Ez 21,22), og fordi at "eje porten" betydede at eje byen (1 Mos 22,17; 1 Mos 24,60), blev den beskyttet af et tårn (2 Sam 18,24; 2 Sam 18,33; 2 Krøn 14,7; 2 Krøn 26,9), ofte uden tvivl fremspringende og med sidevingeforsatser. Undertiden blev der tilføjet en indre port (2 Sam 18,24).

(2) Fordi selv landarbejdere sov i byerne, passerede størstedelen af befolkningen gennem porten hver dag, og porten var stedet til at møde andre (Ruth 4,1; 2 Sam 15,2) og til forsamlinger. Til sidstnævnte formål var der "brede" eller åbne pladser (adskilt fra "gaderne" i Ordsp 7,12) (1 Kong 22,10; Neh 8,1), og disse var centrene for det offentlige liv. Her afholdt man markeder (2 Kong 7,1), og de særlige varer på disse gav navn til portene (Neh 3,1; Neh 3,3; Neh 3,18). Navnlig var "porten" stedet for rettergangens tribunaler (5 Mos 16,18; 5 Mos 21,19; 5 Mos 25,7, osv.), så at en sæde "blandt de ældste ved portene" (Ordsp 31,23) var en høj ære, mens "undertrykkelse ved portene" var ensbetydende med retslig korruption (Job 31,21; Ordsp 22,22; Es 29,21; Am 5,10).
Kongen holdt særlig offentlige audienser ved porten (2 Sam 19,8; 1 Kong 22,10; Jer 38,7; jf. Jer 39,3), og endnu den dag i dag er "Høje Port" (den franske oversættelse af det tyrkiske "høj port") titlen på Konstantinopels domstol. Til portene, som folkemængdernes sted, gik profeter og lærere med deres budskab (1 Kong 22,10; Jer 17,19; Ordsp 1,21; Ordsp 8,3; Ordsp 31,31), mens på den anden side var portene tilholdssted for byens løsgængere (Sl 69,12).

(3) "Porte" kan bruges billedligt for en bys herlighed (Es 3,26; Es 14,31; Jer 14,2; Klag 1,4; modsat Sl 87,2), men om det er militær kraft, herskere eller befolkningen, der ligger til grund, kan ikke afgøres. I Matt 16,18 kan "Hades' porte" (ikke "dødsriget") referere til Satans væsener (eller fyrster), men en mere sandsynlig oversættelse er: "gravens porte (som holder de døde fra at vende tilbage) skal ikke være stærkere end den." Betydningen i Dom 5,8; Dom 5,11 er meget usikker, og teksten kan være korrumperet.

Se By; Jerusalem; Tabernaklet; Templet.

Burton Scott Easton