Nøgle

På engelsk: Key

Easton's Bible Dictionary

Nævnes ofte i Skriften. Den kaldes på hebraisk maphteah, dvs. åbneren (Dom 3,25); og i det græske Nye Testamente kleis, efter dens brug til at lukke med (Matt 16,19; Luk 11,52; Åb 1,18, osv.). Afbildninger af gamle egyptiske nøgler findes ofte på monumenterne, ligesom også assyriske låse og nøgler af træ, og af stor størrelse (jf. Es 22,22).

Ordet bruges billedligt om magt eller myndighed eller embede (Es 22,22; Åb 3,7; Åb 1,8; jf. 9,1; 20,1; jf. også Matt 16,19; 18,18). “Kundskabens nøgle” (Luk 11,52; jf. Matt 23,13) er midlet til at opnå kundskaben om Guds rige. “Nøglernes magt” er et almindeligt brugt udtryk, der betegner omfanget af kirkelig myndighed.

International Standard Bible Encyclopedia

ke (maphteach, en "åbner"; sammenlign kleis, "det, som lukker"): Lavet af træ, sædvanligvis med nagler, som passede ind i tilsvarende huller i låsen, eller rettere slåen (Dom 3,25). Det samme ord gengives med "åbning" i 1 Krøn 9,27.

Se hus.

Billedligt: Brugt billedligt om magt, eftersom nøglen undertiden blev båret på skulderen som tegn på officiel myndighed (Es 22-22). I Det Nye Testamente bruges det flere gange på denne billedlige måde: om Peter: "Himmerigets nøgler" (Matt 16,19); om Kristus i Åbenbaringen, hvor han har "dødens og Hades' nøgler" (Åb 1,18), og også har "Davids nøgle" (Åb 3,7). En engel fik "nøglen til afgrundens brønd" (Åb 9,1; Åb 20,1). Vor Herre anklagede lovlærerne på sin tid for at tage "kundskabens nøgle" fra menneskene, det vil sige at låse sandhedens døre for dem (Luk 11,52; jf. Matt 23,13).

Edward Bagby Pollard

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).