Nøgle
På engelsk: Key
Nævnes ofte i Skriften. Den kaldes på hebraisk maphteah, dvs. åbneren (Dom 3,25); og i det græske Nye Testamente kleis, efter dens brug til at lukke med (Matt 16,19; Luk 11,52; Åb 1,18, osv.). Afbildninger af gamle egyptiske nøgler findes ofte på monumenterne, ligesom også assyriske låse og nøgler af træ, og af stor størrelse (jf. Es 22,22).
Ordet bruges billedligt om magt eller myndighed eller embede (Es 22,22; Åb 3,7; Åb 1,8; jf. 9,1; 20,1; jf. også Matt 16,19; 18,18). “Kundskabens nøgle” (Luk 11,52; jf. Matt 23,13) er midlet til at opnå kundskaben om Guds rige. “Nøglernes magt” er et almindeligt brugt udtryk, der betegner omfanget af kirkelig myndighed.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).