Eliel
Easton's Bible Dictionary
Den, for hvem Gud er styrke.
En høvding fra Manasse øst for Jordan (1 Krøn 5,24).
En gadit, som sluttede sig til David i borgen ved Siklag (1 Krøn 12,11).
En af tilsynsmændene med offergaverne under Hizkijas regering (2 Krøn 31,13).
International Standard Bible Encyclopedia
e-li'-el, el'-i-el ('eli'el, "El er Gud" eller "min Gud er Gud"):
(1, 2, 3) Davids helte (1 Krøn 11,46; 1 Krøn 11,47; 1 Krøn 12,11).
(4) En høvding for Manasse øst for Jordan (1 Krøn 5,24).
(5, 6) To høvdinge for Benjamin (1 Krøn 8,20; 1 Krøn 8,22).
(7) En ledende levit fra Hebron (1 Krøn 15,9; 1 Krøn 15,11):
(8) En kohatit i linjen fra Elkana, Samuel og Heman (1 Krøn 6,34).
Se ELIAB (4).
(9) En levit på Hizkijas tid (2 Krøn 31,13).
Se også
Person Eliel (1 Krøn 5,24) Person Eliel (1 Krøn 12,11) Person Eliel (2 Krøn 31,13)
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).