Eli

Opstigning, ypperstepræsten da arken var i Shilo (1 Sam 1,3, 9). Han var den første af Itamars slægt, Arons fjerde søn (1 Krøn 24,3; jf. 2 Sam 8,17), som havde dette embede. Embedet forblev i hans familie indtil Ebjatars tid (1 Kong 2,26, 27), som Salomo afsatte, og i hans sted indsatte han Sadok af Eleazars familie (35). Han virkede også som borgerlig dommer i Israel efter Samsons død (1 Sam 4,18) og dømte Israel i fyrre år.

Hans sønner Hofni og Pinehas opførte sig meget skændigt, til stor afsky for folket (1 Sam 2,27-36). De var tøjlesløse udskud. Han undlod at irettesætte dem så strengt, som han burde have gjort, og bragte derved Guds dom over sit hus (2,22-33; 3,18). Israelitterne erklærede krig mod filistrene, hvis hær lå i lejr ved Afek. Slaget, som blev udkæmpet et kort stykke hinsides Mispa, endte med Israels totale nederlag. Fire tusind af dem faldt i “slagorden”. De søgte nu sikkerhed ved at have “Herrens pagts ark” iblandt sig. De hentede den fra Shilo, og Hofni og Pinehas fulgte med den. Det var første gang siden Israels bosættelse i Kanaan, at arken var blevet fjernet fra helligdommen. Filistrene stillede sig igen op i slagorden mod Israel, og i det efterfølgende slag “blev Israel slået, og der var et meget stort mandefald.” Budskabet om denne store katastrofe blev hurtigt bragt til Shilo, omkring 20 mil borte, af en budbringer, en benjaminit fra hæren. Der sad Eli uden for helligdommens port ved vejen og ventede ængsteligt på nyt fra slagmarken. Hele omfanget af den nationale ulykke blev hurtigt gjort kendt for ham: “Israel er flygtet for filistrene, der har også været et stort mandefald blandt folket, dine to sønner Hofni og Pinehas er døde, og Guds ark er taget” (1 Sam 4,12-18). Da den gamle mand, hvis øjne var “stivnede” (dvs. faste, som et blindt øje, der ikke påvirkes af lyset) af alder, hørte denne sørgelige beretning om ulykke, faldt han bagover fra sit sæde og døde, otteoghalvfems år gammel.

Eli, hebr. eli, “min Gud”, (Matt 27,46), et udråb brugt af Kristus på korset. Markus (15,34) giver som sædvanlig ordets oprindelige aramæiske form, Eloi.