Elishama
Easton's Bible Dictionary
Den, som Gud hører.
En fyrste af Benjamin, farfar til Josva (4 Mos 1,10; 1 Krøn 7,26).
En af Davids sønner (2 Sam 5,16).
En anden af Davids sønner (1 Krøn 3,6).
En præst, som Josafat sendte for at undervise folket i loven (2 Krøn 17,8).
International Standard Bible Encyclopedia
Elisjama
e-lish'-a-ma ('elishama`, "Gud har hørt"):
(1) Bedstefar til Josva og søn af Ammihud; fyrste af Efraims stamme ved Exodus (4 Mos 1,10; 4 Mos 7,48; 4 Mos 7,53; 1 Krøn 7,26).
(2) En søn af David, født i Jerusalem (2 Sam 5,16; 1 Krøn 3,8).
(3) Efter tekstfeil i 1 Krøn 3,6 for Elisjua, en anden af Davids sønner; sammenlign 2 Sam 5,15.
(4) En skriver hos Jehojakim (Jer 36,12; Jer 36,20; Jer 36,21).
(5) En "af kongeligt frø," bedstefar til Ismaels, drabsmanden på Gedalja (2 Kong 25,25; Jer 41,1).
(6) En mand af Judas stamme (1 Krøn 2,41).
(7) En af præsterne udnævnt af Josafat til at undervise i loven (2 Krøn 17,8).
F. K. Farr
Se også
Person Elishama (4 Mos 1,10) Person Elishama (2 Sam 5,16) Person Elishama (2 Krøn 17,8)
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).