Elsker

luv'-er ('ohebh, 'ahebh): I Det Gamle Testamente er 'ohebh, fra 'ahebh, "at elske," undertiden "elsker" i betydningen "ven," i ordets ældre engelske betydning (1 Kong 5,1, "Hiram havde altid været en elsker af David"; Sl 38,11; Sl 88,18; Klag 1,2); oftere har det betydningen "elsker" i særlig forstand, undertiden i ordets onde betydning (Jer 22,20; Jer 22,22; Jer 30,14; Ez 16,33; Ez 16,36 f, osv.; Hos 2,5; Hos 2,7; Hos 2,10, osv.); `aghabh, "at elske" (Jer 4,30), rea`, "fælle" (Jer 3,1), og ahabhim, "kærligheder" (Hos 8,9), oversættes også med "elskere" i denne betydning.

I Det Nye Testamente forekommer det enkle ord "elsker" ikke, men vi har forskellige sammensatte ord: philotheos, "elsker af Gud" (2 Tim 3,4); philagathos, "elsker af det gode," og philoxenos, "elsker af gæstfrihed" (Tit 1,8); philautos, "elsker af sig selv" (2 Tim 3,2); philedonos, "elsker af nydelse" (2 Tim 3,4).

I Revised Version (British and American) har vi, for "en elsker af gæstfrihed" (Tit 1,8), "hengiven til"; for "begærlige" (Luk 16,14; 2 Tim 3,2), "elskere af penge"; for "ikke begærlig" (1 Tim 3,3), "ingen elsker af penge"; for "foragtere af dem, der er gode" (2 Tim 3,3), "ingen elskere af det gode."

W. L. Walker