Elsket

be-luv'-ed, be-luv'-d' (agapetos): Et udtryk for kærlig hengivenhed, fælles for begge testamenter; i Det Gamle Testamente findes det, 26 ud af 42 gange, i Salomos Kærlighedssang. Det er hovedsagelig begrænset til to hebraiske ord og deres afledninger: 'ahebh, "at ånde" eller "længes efter," deraf at elske, svarende til Det Nye Testamentes agapao, "at foretrække," dvs. en kærlighed grundet på respekt og velvillig agtelse; dodh, "kærlighed," især kærlighed mellem kønnene, grundet på sansning og følelse, beslægtet med phileo (latin amare). Bruges lejlighedsvis, i deres ædlere betydning, i flæng, f.eks. det første om en ægtemands kærlighed til sin hustru (5 Mos 21,15; 5 Mos 21,16); to gange om en elsker (Højs 1,14; Højs 1,16), og løfter således hengivenheden i Salomos Højsang ud af blot elskov og ind i det åndeliges og muligvis messianskes område. Begge ord bruges om Guds kærlighed til sine udvalgte: f.eks. Salomo, "elsket af sin Gud" (Neh 13,26); Benjamin, "elsket af Jahve" (5 Mos 33,12); således endog om det vildfarne Israel (Jer 11,15).

I Det Nye Testamente bruges "elsket" udelukkende om guddommelig og kristen kærlighed, en hengivenhed født i fællesskabet af det nye åndelige liv i Kristus, f.eks. "elsket i Herren" (Rom 16,8). Denne kærligheds skønhed, enhed og hengivenhed er historisk enestående, idet den er særegent kristen. "Brødre" i Kristus er "elskede" (1 Thess 1,4; 1 Kor 15,58; Jak 1,16; Jak 2,5). Mange enkeltpersoner nævnes ved navn: Timotheus (2 Tim 1,2); Filemon (Filem 1,1); Amplias, Urbanus, Stakys, Persis (Rom 16,8; Rom 16,9; Rom 16,12) osv. Den gamle Johannes er Det Nye Testamentes markante eksempel på den kristne kærligheds dybde og ømhed. Alene i sine breve tiltaler han sine disciple 12 gange som "elskede." Paulus kalder "Guds udvalgte" for "hellige og elskede" (Kol 3,12).

Udtrykket stiger til en endnu mere guddommelig betydning som et tilnavn for Kristus, som Paulus, taknemlig for hans "frit skænkede" nåde, kalder "den Elskede." Dette er det ord, der gentagne gange bruges til at udtrykke Gud Faders uendelige hengivenhed for Jesus, hans "elskede Søn" (Matt 3,17; Matt 12,18; Matt 17,5; Mark 1,11; Mark 9,7; Luk 3,22; Luk 20,13).

Agapetos, gengivet som ovenfor 47 gange, er 9 gange "højt elsket" (Revised Version (britisk og amerikansk) udelader konsekvent "højt") og 3 gange "vel elsket" (Revised Version (britisk og amerikansk) udelader "vel"). Den første gengivelse findes kun én gang i Det Gamle Testamente (yedhidhuth, "noget elsket") og skildrer Guds ømme kærlighed til sit folk: "min sjæls højt elskede" (Jer 12,7). Tre gange omtales Daniel som "højt elsket" af Gabriel og af Gud (hamudhoth, "dyrebar," dvs. fryd = elsket; Dan 9,23; Dan 10,11; Dan 10,19). Gennem apostlene er ordet blevet velkendt i pastoral og prædikende tiltale. Få ord i Det Nye Testamente illustrerer bedre den kristne ånds kraft og præg på de efterfølgende århundreder end dette.

Dwight M. Pratt