Enke

wid'-o ('almanah; chera): I Det Gamle Testamente anses enker for at være under Jahves særlige omsorg (Sl 68,5; Sl 146,9; Ordsp 15,25). Medfølende hensyn til dem kommer til at blive betragtet som et kendetegn på sand religion (Job 31,16; Jak 1,27). Femte Mosebog er rig på råd til deres fordel (24,17 osv.).

Ordet nævnes første gang i Det Nye Testamente i ApG 6,1: "Der opstod en knurren fra de græsktalende jøder mod hebræerne, fordi deres enker blev overset ved den daglige uddeling." Paulus pålægger, at der skal drages særlig omsorg for dem, især dem, der er "virkelige enker", dvs. fattige, uden forsørgelse og gamle (1 Tim 5,2-16). Nogle forsøger i dette afsnit at finde bevis for den kirkelige orden af enker, som nævnes i postapostoliske skrifter.

Se LITTERATUR, SUBAPOSTOLISK; KVINDE, IV, 5.

George B. Eager