En-Gedi
På engelsk: Engedi
Easton's Bible Dictionary
Gedekiddets kilde, et sted i Judas ørken (Jos 15,62), på den vestlige bred af Det Døde Hav (Ez 47,10), og næsten lige langt fra begge ender. Til ørkenen nær denne by flygtede David af frygt for Saul (Jos 15,62; 1 Sam 23,29). Den blev først kaldt Hasason-Tamar (1 Mos 14,7), en amoritisk by.
En-Gedis vingårde var berømte på Salomos tid (Højs 1,4). Det er det moderne ‘Ain Jidy. Den “kilde”, som stedet har sit navn fra, springer frem på bjergsiden omkring 600 fod over havet, og i sit hurtige fald spreder den frodighed omkring sig. Langs dens bredder vokser osher i mængde. Denne busk beskrives sådan af Porter: “Stænglen er kraftig og måler undertiden næsten en fod i diameter, og planten bliver 15 fod høj eller mere. Den har en grålig bark og lange ovale blade, som, når de brækkes af, udskiller en mælkeagtig væske. Frugten ligner et æble og hænger i klaser på to eller tre. Når den er moden, har den en dyb gul farve, men når den trykkes, eksploderer den som en støvbold. Den er hovedsagelig fyldt med luft... Dette er det såkaldte ‘Sodomas æble.’” Gennem Samaria osv.
International Standard Bible Encyclopedia
En-Gedi (En-Gedi)
en'-ge-di, en-ge'-di (`en gedhi, "kilder til killingen"):
Identisk med det nuværende Ain Jidi. Ifølge 2Kro 20,2 er det det samme som Hazazon-Tamar, som nævnes i 1Mos 14,7 som besiddet af amoreerne og som blev angrebet af Kedorlaomer efter hans afgang fra Kadesh og El Paran på vejen til Siddims dal. Stedet ligger på vestbredden af Det døde hav omtrent midtvejs mellem nord- og sydenden og var inkluderet i Judas område (Jos 15,62). Stedet er tiltalende på grund af den frodige vegetation, som skyldes enorme kilder til varmt vand på 27 grader C, som strømmer ud fra under kalkstensklipperne.
I Salomos tid ({{Højsang.1.14}}) blev palmer og vintranker dyrket her. Josefus nævner også dets smukke palmelunde.
I Eusebius' tid var det stadig et vigtig sted, men siden middelalderen har det været næsten forladt og bebos nu kun af nogle få arabere. Oasen optager et lille område nogle få hundrede fod over Det døde hav markeret af det 200 m høje sedimentlag, som tidligere blev beskrevet (se Det døde hav). Kalkstenskanterne stiger så brat til en højde på 610 m umiddelbart vest for, at stedet kun kan nås ad en klippestien. To strømme, Wady Sugeir og Wady el-Areyeh, stiger ned på hver side gennem bratte stenkløfter fra ødemarken, som ligger mellem det og Bethlehem og Hebron. Det var i hulerne, som åbnede sig ud fra siderne af disse kløfter, at David søgte tilflugt hos Saul (1 Sam 24,1). Under Josjafats regering (2Kro 20,2) forsøgte ammonitterne, moabiterne og Mt. Seir at invadere Juda ad En-Gedi-vejen, men blev let slået, da de kom op fra kløfterne for at besætte det fordelagtige slagmarksfelt, som Josjafat havde valgt.
George Frederick Wright
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).