En-Gedi

Gedekiddets kilde, et sted i Judas ørken (Jos 15,62), på den vestlige bred af Det Døde Hav (Ez 47,10), og næsten lige langt fra begge ender. Til ørkenen nær denne by flygtede David af frygt for Saul (Jos 15,62; 1 Sam 23,29). Den blev først kaldt Hasason-Tamar (1 Mos 14,7), en amoritisk by.

En-Gedis vingårde var berømte på Salomos tid (Højs 1,4). Det er det moderne ‘Ain Jidy. Den “kilde”, som stedet har sit navn fra, springer frem på bjergsiden omkring 600 fod over havet, og i sit hurtige fald spreder den frodighed omkring sig. Langs dens bredder vokser osher i mængde. Denne busk beskrives sådan af Porter: “Stænglen er kraftig og måler undertiden næsten en fod i diameter, og planten bliver 15 fod høj eller mere. Den har en grålig bark og lange ovale blade, som, når de brækkes af, udskiller en mælkeagtig væske. Frugten ligner et æble og hænger i klaser på to eller tre. Når den er moden, har den en dyb gul farve, men når den trykkes, eksploderer den som en støvbold. Den er hovedsagelig fyldt med luft... Dette er det såkaldte ‘Sodomas æble.’” Gennem Samaria osv.