Ester, resten af

Indhold

Indledning

1. Navn 2. Indhold 3. Originalsprog 4. Oversættelser 5. Datering

Litteratur

==================================================================================

Indledning.

Esterbogen i de ældste håndskrifter af Septuaginta (BAN osv.) indeholder 107 vers mere end i den hebraiske bibel. Disse tilføjelser er spredt gennem hele bogen, hvor de oprindelig blev indsat for at give det religiøse element, som tilsyneladende mangler i den hebraiske tekst. I Hieronymus' oversættelse og i Vulgatae, som bygger på den, bliver de længste og vigtigste af disse tilføjelser taget ud af deres sammenhæng og samlet i slutningen af den kanoniske bog, hvilket gør dem i høj grad uforståelige. I engelsk, walisisk og andre protestantiske bibeloversættelser står alle tilføjelserne i Apokryferne.

1. Navn:

I de engelske bibeloversættelser er den fulde titel "The Rest of the Chapters of the Book of Esther, which are found neither in the Hebrew, nor in the Chaldee" (Resten af Esterbogen, som ikke findes hverken i det hebraiske eller aramæiske). Da disse kapitler i Septuaginta, herunder udgaverne af Fritzsche, Tischendorf og Swete, optræder i deres oprindelige sammenhæng, har de ingen særskilt titel. Det samme gælder Bretons engelske oversættelse af Septuaginta; men i Thompsons oversættelse udelades hele Apokryferne, så den er ikke strengt taget en oversættelse af hele Septuaginta.

2. Indhold:

I Swetes udgave af Septuaginta er de fortolkninger, som udgør "Resten af Ester" (nogle gange givet som "Tilføjelser til Ester"), angivet med alfabetets store bogstaver, og denne fremgangsmåde vil blive fulgt i det følgende. De forskellige steder i den græske bibel er angivet i hvert tilfælde.

A (Latin, engelsk, Ad Es 11,2; 12,6): Mordekais drøm; hvordan han kom til ære. Kommer før Est 1,1.

B (Latin, engelsk, Ad Es 13,1-7): Artaxerxes' brev. Kommer efter Est 3,13.

C (Latin, engelsk, Ad Es 13,8-14,19): Mordekais og Esters bønner. Kommer efter Est 4,17.

D (Latin, Ad Es 15,4-19; engelsk, 16,1-16): Ester besøger kongen og vinder hans gunst. Kommer efter C, umiddelbart før Es 5.

E (Latin, engelsk, Ad Es 16,1-24): Et andet brev fra Artaxerxes. Kommer efter Est 8,12. F (Latin, engelsk, Ad Es 10,4-11): Epilog, der beskriver oprindelsen til Purimfesten. Kommer efter Est 10,3.

Men foruden de længere indskud, som nævnt ovenfor, findes der også i Septuaginta små tilføjelser, som er udeladt fra Latinen og derfor fra engelsk, walisisk osv. apokryfer. Disse korte tilføjelser er næsten alle forklarende randglossers. I Century Bible (Ezra, Nehemias, Ester) angives de nøjagtige steder, hvor indskudene optræder i Septuaginta, og beskrives i noter, der handler om de relevante passager af den kanoniske tekst. Med denne hjælp er enhver engelsk læser i stand til at læse tilføjelserne i deres oprindelige sammenhæng. Medmindre de læses på denne måde, er de meningsløse og i de fleste tilfælde ligefrem uforståelige.

3. Originalsprog:

Alle lærde er enige om, at "Resten af Ester" oprindelig var skrevet på græsk. Både eksterne og interne vidnesbyrd bekræfter dette. Men den græske tekst er kommet ned til os i to recenser, som adskiller sig betydeligt.

(1) Den almindeligt modtagne tekst understøttet af håndskrifterne B, A, N og af Josephus (Ant., XI, i).

(2) En revision af (1) indeholdt i håndskrifterne 19, 93a og 108b. I de to sidste håndskrifter forekommer begge recenser. Denne reviderede tekst er af mange nyere lærde (Lagarde, Schürer, R. H. Charles) tillægges Lukian. I hans Libr. Vet. Test. Canon. Graece, Pars Prior, 1833 (alt publiceret), giver Lagarde på parallelle sider begge recenser med kritiske noter til begge.

4. Oversættelser:

De to græske tekster er også givet af Fritzsche (1871) og Swete (1891) i deres udgaver af Septuaginta, og også af Scholz i hans tyske kommentar til Esterbogen (1892). For de gamle oversættelser se "Ester Oversættelser".

5. Datering:

Praktisk talt alle moderne lærde er enige om, at "Resten af Ester" er nogle årtier senere end den kanoniske bog. I sin kommentar til Es (Century Bible) har nærværende forfatter givet grunde for at datere den kanoniske Es omkring 130 f.Kr. Man kunne ikke gå langt galt i at sætte dateringen af det oprindelige græske af tilføjelserne til Ester omkring 100 f.Kr. Det er tydeligt, at vi skylder disse indskud en jødisk fanatiker, som ønskede at give Esterbogen en religiøs karakter. I sine senere år identificerede Johannes Hyrkanus (135-103 f.Kr.) sig med det sadducæisk eller rationalistisk sindet parti, og brød således med farisæer- eller det ortodokse parti, hvortil Makkabæerne tidligere havde hørt. Måske skyldes disse tilføjelser det strev blandt ortodokse jøder, som blev vækt af det rationaliserende sind, som herskede i hoffets kredse. R. H. Charles (Encyclopedia Brit, XI, 797b) foretrækker en datering i den tidlige (?) makkabæiske periode; men dette ville give Ad Esther en tidligere datering end det, som kan tillægges den kanoniske Ester.

Litteratur.

Se litteraturen citeret ovenfor, og bemærk endvidere følgende: Fritzsche, Exegetisches Handbuch zu den Apokryphen (1851), 67-108; Schürer, History of the Jewish People, II, iii, 181 ff (tysk udg. 4, III, 449 ff); Ryssel (i Kautzsch, Apocrypha, 193 ff); Swete, Introduction to the Old Testament in Greek, 257 ff; artiklerne i de vigtigste bibelordbøger, herunder Jewish Encyclopedia og Encyclopedia Britannica (11. udgave).

Se også under Ester.

T. Witton Davies