Fremmedgøre

al'-yen-at (`abhar; apallotrioo, "at gøre fremmed for"): I Det Gamle Testamente om bruddet mellem mand og hustru, forårsaget af utroskab mod ægteskabsløftet (Jer 6,8; Ez 23,17); bruges også om afhændelse af ejendom (Ez 48,14). I Det Nye Testamente, åndeligt, om sjælens bortvenden fra Gud (Ef 2,12; Kol 1,21). Det græske allotrios, som er roden til verbet, er modsætningen til id-i-os, "ens egen". Ordet forudsætter en tidligere tilstand, som personen eller tingen er gået bort fra, og det i almindelighed gennem forringelse.