Fremmed
På engelsk: Alien
Easton's Bible Dictionary
En udlænding eller en person født i et andet land og derfor ikke berettiget til rettighederne og privilegierne i det land, hvor han bor. Blandt hebræerne var der to klasser af fremmede.
Dem, der var fremmede i almindelighed, og som ikke ejede jord.
Fremmede, der boede i et andet land uden at være blevet naturaliseret (3 Mos 22,10; Sl 39,12).
Begge disse klasser skulle under visse betingelser nyde de samme rettigheder som andre borgere (3 Mos 19,33, 34; 5 Mos 10,19). De kunne naturaliseres og få lov til at træde ind i Herrens menighed ved at underkaste sig omskærelse og opgive afgudsdyrkelse (5 Mos 23,3-8).
Dette udtryk bruges (Ef 2,12) om personer, som ikke har del i Kristus.
Easton's Bible Dictionary
Fremmed (Foreigner)
En hedning. Sådanne, som boede blandt hebræerne, skulle ifølge loven behandles med venlighed (2 Mos 22,21; 23,9; 3 Mos 19,33, 34; 23,22; 5 Mos 14,28; 16,10, 11; 24,19). De nød i mange henseender lige rettigheder med de indfødte indbyggere (2 Mos 12,49; 3 Mos 24,22; 4 Mos 15,15; 35,15), men de måtte ikke gøre noget, som var en vederstyggelighed efter den jødiske lov (2 Mos 20,10; 3 Mos 17,15, 16; 18,26; 20,2; 24,16 osv.).
Easton's Bible Dictionary
Fremmed (Stranger)
Dette ord betegner i almindelighed en person fra et fremmed land, som bor i Israels land. Sådanne personer nød mange privilegier i fællesskab med jøderne, men var dog adskilt fra dem. Jødernes forhold til fremmede blev reguleret af særlige love (5 Mos 23,3; 24,14-21; 25,5; 26,10-13). Ordet får også undertiden en særlig betydning. I 1 Mos 23,4 betegner det en, der bor i et fremmed land; i 2 Mos 23,9 en, som ikke er jøde; i 4 Mos 3,10 en, som ikke er af Arons familie; i Sl 69,8 en udlænding eller en ukendt person. Jøderne havde lov til at købe fremmede som slaver (3 Mos 25,44, 45) og til at tage rente af dem (5 Mos 23,20).
International Standard Bible Encyclopedia
al'-yen: Findes i King James Version for ger, (2 Mos 18,3) = "gæst", deraf: "fremmed", "tilflytter" i Revised Version (britisk og amerikansk); også for nekhar (Es 61,5) = "fremmed", "en fremmed" i Revised Version (britisk og amerikansk) (konkret), "hedenskab" (abstrakt), "fremmed", "mærkelig" (-ere), og for nokhri (5 Mos 14,21 Revised Version (britisk og amerikansk) "fremmed"; sammenlign Job 19,15; Sl 69,8; Klag 5,2)--"fremmed", i en række grader og betydninger: "udenlandsk", "ikke-beslægtet", "utugtig", "anderledes", "underfuld", "fremmed", "udenlandsk", "mærkelig". I Det Nye Testamente finder vi apellotriomenos (Ef 4,18; Kol 1,21) = "at være fremmedgjort", og allotrios (Hebr 11,34) = "en andens", "ikke ens egen", deraf: "fremmed", "ikke beslægtet", "fjendtlig". I Det Gamle Testamente blev udtrykket taget i bogstavelig betydning og henviste til dem, der ikke var israelitter--hedningerne; i Det Nye Testamente får det en billedlig betydning, idet det betegner dem, der ikke er blevet naturaliseret i Guds rige, og derfor er uden for Kristus og evangeliets velsignelse.
Frank E. Hirsch
International Standard Bible Encyclopedia
Fremmede
frem'-med" Oversættelsen af nokhri, "ukendt," "fremmed," ofte gengivet "fremmed" (5 Mos 15,3; Obad 1,11); af toshabh, "en bosætter," "en fremmede bosætter" (2 Mos 12,45; RV "bosætter"; sammenlign 3 Mos 25,47; Sl 39,12); af paroikos, "bosætter i nærheden," "bosætter" (Ef 2,19, RV "bosættere").
RV har "fremmed" for "fremmed" (5 Mos 17,15; 5 Mos 23,20; 5 Mos 29,22; Ruth 2,10; 2 Sam 15,19), for "fremmede" (5 Mos 14,21); "en fremmed hånd" for "en fremmed hånd" (3 Mos 22,25).
Se FREMMED; FREMMED OG BOSÆTTER.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).