Frelser

sav'-yer:

(1) Mens det, at "Gud er sit folks befrier", er den tanke, som praktisk talt hele Det Gamle Testamente bygger på (se SALVATION), synes hebræerne alligevel aldrig at have følt behov for en titel for Gud, som kunne sammenfatte denne side af hans forhold til mennesket. Nærmest vores ord "Frelser" står en participialform (moshia`) af verbet yasha` (Qal bruges ikke; "frelse" i Hiphil), men selv dette participium anvendes ikke ofte om Gud (omkring 13 gange, hvoraf 7 er i Es 43,1-63).

(2) I Det Nye Testamente er sagen derimod anderledes, og Soter bruges på en lige så teknisk måde som vores "Frelser". Men fordelingen af de 24 forekomster af ordet er betydningsfuld, for to tredjedele af dem findes i de senere skrifter i Det Nye Testamente--10 i Pastoralbrevene, 5 i 2 Peter og én hver i Johannes, 1 Johannes og Judas--mens de øvrige forekomster er Luk 1,47; Luk 2,11; ApG 5,31; ApG 13,23; Ef 5,23; Fil 3,20. Og der er ingen forekomster i Matthæus, Markus eller de tidligere paulinske breve. Oplysningerne er klare nok. Som man kunne vente, betød det forhold, at Det Gamle Testamente ikke brugte noget teknisk ord for Frelser, at den tidligste kristendom heller ikke brugte noget sådant ord. Uden tvivl føltes "Messias" for vor Herre som det ord, der udtrykte betydningen. Men i den græsktalende kristendom blev "Kristus", oversættelsen af Messias, snart behandlet som et egennavn, og der blev brug for et nyt ord.

(3) Soter udtrykte den præcise betydning og var allerede blevet udskilt i datidens sprog som et religiøst udtryk, idet det var blevet en af de mest populære guddommelige titler i brug. Ja, man følte, at det var et højst upassende ord at anvende om et menneske. Cicero angriber for eksempel Verres for at bruge det: "Soter .... Hvor meget indebærer dette? Så meget, at det ikke kan udtrykkes med ét ord på latin" (Verr. ii.2, 63, 154). Derfor var kristendommens antagelse af Soter helt naturlig; ordet syntes færdiglavet.

(4) At de nytestamentlige forfattere hentede ordet fra dets samtidige brug, vises desuden af dets forekomst i forbindelse med udtryk som "åbenbarelse" (epiphaneia, 2 Tim 1,10; Tit 2,13), "kærlighed til mennesker" (philanthropia, Tit 3,4), "fører" (archegos, ApG 5,31; jf. Hebr 2,10) osv. Disse udtryk findes i de græske kilder mange gange i nøjagtig de samme kombinationer med Soter.

(5) I Det Nye Testamente er Soter konsekvent forbeholdt Kristus, undtagen i Luk 1,47; Jud 1,25 og Pastoralbrevene. I 1 Tim 1,1; 1 Tim 2,3; 1 Tim 4,10 anvendes det kun om Faderen; i 2 Tim 1,10 anvendes det (kun) om Kristus, mens der i Titus synes at være en bevidst vekslen: om Faderen i 1,3; 2,10; 3,4; om Kristus i 1,4; 2,13; 3,6.

LITTERATUR.

P. Wendland, "Soter" Zeitschrift fur neutestamentliche Wissenschaft, V, 335-353, 1904; J. Weiss, "Heiland," i RGG, II, 1910; H. Lietzmann, Der Weltheiland, 1909. Mange detaljerede oplysninger findes forskellige steder i Deissmann, Light from the Ancient East, 1910.

Burton Scott Easton