Irettesættelse; irettesætte

re-proof', re-proov': "Reprove" havde i elizabethansk engelsk en række betydninger ("forkaste," "modbevise," "overbevise," "irettesætte"), med "sætte på prøve" (se 2 Tim 4,2 den reviderede engelske oversættelses randnote) som den betydning, der var fælles for dem alle, selv om ordet i moderne engelsk kun betyder "irettesætte" (med en bibetydning af overlagthed). KJV bruger ordet især (og RV udelukkende, undtagen i 2 Esdras 12,32; 14,13; 2 Makk 4,33) for yakhach og elegcho, ord der har meget de samme betydningsmæssige tvetydigheder. Derfor var en forholdsvis let gengivelse til engelsk mulig, men resultatet omfattede alle originalens tvetydigheder, og for moderne læsere er et sted som "Men jeres irettesættelse, hvad irettesætter den? Mener I at irettesætte ord" (Job 6,25; Job 6,26 American Standard Revised Version) praktisk talt uforståeligt. Betydningen er omtrent: "Hvad beviser jeres irettesættelser? Driver I ordkløveri om ord?" I Joh 16,8 kan intet enkelt ord på moderne engelsk oversætte elegcho, og "reprove" (KJV), "convince" (KJV randnote) og "convict" (RV) er alle utilfredsstillende. Meningen er: "Ånden vil lære mennesker den sande betydning af disse tre ord: synd, retfærdighed, dom."

Burton Scott Easton