Instrumentalmusik

Blandt de musikinstrumenter, som hebræerne brugte, indtager strengeinstrumenter en fremtrædende plads. Disse var:

Kinnor, “harpen.”

Nebel, “en læderflaske,” gengivet “psalter.”

Sabbeka, eller “sackbut,” en lut eller lyre.

Gittith, som forekommer i overskriften til Sl 8; 8; 84.

Minnim (Sl 150,4), gengivet “strengeinstrumenter”; i Sl 45,8, i formen minni, sandsynligvis den apokoperede (dvs. forkortede) flertalsform, gengivet i KJV “hvorved,” og i RV “strengeinstrumenter.”

Machalath, i overskrifterne til Sl 53 og 88; antages at være en slags lut eller guitar.

Af blæseinstrumenter nævnes:

‘ugab (1 Mos 4,21; Job 21,12; 30,31), sandsynligvis de såkaldte Pansfløjter eller syrinx.

Qeren eller “horn” (Jos 6,5; 1 Krøn 25,5).

Shophar, gengivet “trompet” (Jos 6,4, 6, 8). Ordet betyder “klar,” og den kan have fået dette navn på grund af den klare, skingre lyd, den frembragte. Den blev ofte brugt (2 Mos 19,13; 4 Mos 10,10; Dom 7,16, 18; 1 Sam 13,3).

Hatsotserah, eller den lige trompet (Sl 98,6; 4 Mos 10,1-10). Nogle mener, at dette navn er et lydmalende ord, der skulle efterligne trompetens pulserende lyd, ligesom det latinske taratantara. Nogle har identificeret den med den moderne basun.

Halil, dvs. “gennemboret,” en fløjte eller pibe (1 Sam 10,5; 1 Kong 1,40; Es 5,12; Jer 48,36), som stadig bruges i landet.

Sumponyah, gengivet “dulcimer” (Dan 3,5), sandsynligvis en slags sækkepibe.

Maskrokith’a (Dan 3,5), gengivet “fløjte,” men dens præcise art er ukendt.

Af slaginstrumenter nævnes:

Toph, et instrument af trommetypen, gengivet “håndtromme” (2 Mos 15,20; Job 21,12; Sl 68,25); også “tamburin” (1 Mos 31,27; Es 24,8; 1 Sam 10,5).

Paamon, “klokkerne” på ypperstepræstens kåbe (2 Mos 28,33; 39,25).

Tseltselim, “cymbler” (2 Sam 6,5; Sl 150,5), som slås mod hinanden og frembringer en høj, klingende lyd. Metsilloth, “klokker” på heste og kameler til pynt, og metsiltayim, “cymbler” (1 Krøn 13,8; Ezra 3,10, osv.). Disse ord er alle afledt af den samme rod, tsalal, som betyder “at klinge.”

Menaan’im, brugt kun i 2 Sam 6,5, gengivet “kornetter” (RV, “kastagnetter”); i Vulgata “sistra,” et rysteinstrument.

Shalishim, nævnt kun i 1 Sam 18,6, gengivet “musikinstrumenter” (RV’s randnote: “triangler eller trestrengede instrumenter”).

Ordene i Præd 2,8, “musikinstrumenter, og det af alle slags,” i KJV, er i RV “meget mange medhustruer.”