Inspiration

Den særlige eller overnaturlige guddommelige indflydelse, som blev givet til dem, der skrev de hellige skrifter, og som gjorde deres skrifter ufejlbarlige. “Hele Skriften er indblæst af Gud” (RV: “Enhver skrift, der er indblæst af Gud”), 2 Tim 3,16. Dette gælder alle de “hellige skrifter”, ikke i den forstand at de er geniale værker eller udtryk for overnaturlig indsigt, men som “theopneustiske”, dvs. “indåndet af Gud” i den forstand, at forfatterne blev overnaturligt ledt til at udtrykke netop det, Gud ville have dem til at udtrykke som en åbenbaring af hans sind og vilje. De hellige forfatteres eget vidnesbyrd viser rigeligt denne sandhed; og hvis de er ufejlbarlige som lærere i læren, må læren om fuld inspiration accepteres. Der er ingen fejl i Bibelen, som den kom fra Gud; ingen er blevet bevist at findes. Vanskeligheder og fænomener, som vi ikke kan forklare, er ikke fejl. Alle disse bøger i Det Gamle og Det Nye Testamente er inspirerede. Vi siger ikke, at de indeholder, men at de er Guds ord. Inspirationens gave gjorde forfatterne til Guds redskaber, så hans sind og vilje ufejlbarligt blev meddelt på netop den måde og med de ord, hvormed det oprindeligt blev givet.

Om inspirationens natur har vi ingen oplysninger. Kun dette ved vi: den gjorde forfatterne ufejlbarlige. De var alle lige inspirerede og er alle lige ufejlbarlige. De hellige forfatteres inspiration ændrede ikke deres karakter. De bevarede alle deres individuelle særpræg som tænkere eller forfattere.