Irettesættelse

re-buk': Som verbum er "rebuke" i Det Gamle Testamente oversættelsen af ga`ar og yakhach; et andet ord, ribh, i Neh 5,7, er i RV (britisk og amerikansk) oversat "stred med". "Rebuke" (substantiv) er oftest oversættelsen af ge`arah; også i KJV af cherpah (Es 25,8; Jer 15,15, RV (britisk og amerikansk) "skændsel"), og af nogle få andre ord, der betyder bebrejdelse osv. "Rebuker" (mucar, bogstaveligt "rettelse", "tugtelse") i Hos 5,2 har RV's randnote "hebraisk `rebuke.'" I Det Nye Testamente er "to rebuke" oftest oversættelsen af epitimao (Matt 8,26; Matt 16,22; Matt 17,18 osv.); også i KJV af elegcho, som i RV (britisk og amerikansk) altid gengives "reprove" ("irettesætte") (1 Tim 5,20; Tit 1,13; Tit 2,15; Hebr 12,5; Åb 3,19). Et andet ord er epipletto (én gang, 1 Tim 5,1); "without rebuke" i Fil 2,15 er i RV (britisk og amerikansk) "uden lyde". På den anden side har RV (britisk og amerikansk) "rebuke" for flere ord i KJV, såsom for "reprove" (2 Kong 19,4; Es 37,4), "reproof" (Job 26,11; Ordsp 17,10), "charged" (Mark 10,48). I Es 2,4; Mika 4,3 har den engelske RV "reprove" for "rebuke," og i randnoten "afgøre vedrørende," hvilket er tekst i American Standard Revised Version. I Siraks Bog 11,7 har vi det vise råd: "Forstå først, og irettesæt så" (epitimao).

W. L. Walker