Galilæa

Kreds. Salomo belønnede Hiram for visse tjenester, han havde ydet ham, ved at give ham en højtliggende slette blandt Naftalis bjerge. Hiram var utilfreds med gaven og kaldte den “Kabuls land” (s.d.). Jøderne kaldte det Galil. Det vedblev længe at være beboet af de oprindelige indbyggere, og derfor kom det til at blive kaldt “hedningernes Galilæa” (Matt 4,15), og også “Øvre Galilæa,” for at skelne det fra den omfattende udvidelse, der senere blev føjet til mod syd, og som sædvanligvis blev kaldt “Nedre Galilæa.” På vor Herres tid omfattede Galilæa mere end en tredjedel af det vestlige Israels land og strakte sig “fra Dan i nord, ved foden af Hermonbjerget, til Karmels og Gilboas højderygge i syd, og fra Jordandalen i øst hen over Jizre’els og Akkos prægtige sletter til Middelhavets kyster i vest.” Landet var delt i tre provinser, Judæa, Samaria og Galilæa, som omfattede hele den nordlige del af landet (ApG 9,31), og var den største af de tre.

Det var skueplads for nogle af de mest mindeværdige begivenheder i jødisk historie. Galilæa var også vor Herres hjem i mindst tredive år af hans liv. De tre første evangelier beskæftiger sig hovedsageligt med vor Herres offentlige virke i denne provins. “Hele provinsen er omgivet af en glorie af hellige minder, knyttet til Jesu fra Nazarets liv, gerninger og undervisning.” “Det er værd at bemærke, at af hans toogtredive smukke lignelser blev ikke færre end nitten sagt i Galilæa. Og det er ikke mindre bemærkelsesværdigt, at af alle hans treogtredive store mirakler blev femogtyve udført i denne provins. Hans første mirakel blev udført ved brylluppet i Kana i Galilæa, og hans sidste, efter hans opstandelse, ved bredden af Galilæas sø. I Galilæa holdt vor Herre Bjergprædikenen og talerne om ‘Livets brød,’ om ‘Renhed,’ om ‘Tilgivelse’ og om ‘Ydmyghed.’ I Galilæa kaldte han sine første disciple; og dér fandt den ophøjede forklarelsesscene sted” (Porter’s Through Samaria).

Da Sanhedrinet var ved at gå videre med en eller anden plan om at dømme vor Herre (Joh 7,45-52), trådte Nikodemus i forbøn for ham. (Jf. 5 Mos 1,16, 17; 17,8.) De svarede: “Er du også fra Galilæa?... Fra Galilæa fremstår ingen profet.” Denne udtalelse fra dem var “ikke historisk sand, for mindst to profeter var fremstået fra Galilæa, Jonas fra Gat-ha-Hefer og den største af alle profeterne, Elias fra Tishbe, og måske også Nahum og Hoseas. Deres foragt for Galilæa fik dem til at miste den historiske nøjagtighed af syne” (Alford, Com.).

Den galilæiske accent adskilte sig fra Jerusalems ved at være bredere og mere guttural (Mark 14,70).