Kerub

Flertal kerubim, navnet på visse symbolske skikkelser, som ofte nævnes i Skriften. De nævnes første gang i forbindelse med uddrivelsen af vore første forældre fra Eden (1 Mos 3,24). Der gives ingen antydning af deres skikkelse eller form. De nævnes dernæst, da Moses fik befaling om at skaffe inventar til tabernaklet (2 Mos 25,17-20; 26,1, 31). Gud lovede at tale med Moses “fra stedet mellem keruberne” (25,22). Dette udtryk blev senere brugt til at betegne Guds bolig og nærvær (4 Mos 7,89; 1 Sam 4,4; Es 37,16; Sl 80,1; 99,1). I Ezekiels syn (10,1-20) viser de sig som levende væsener, der bærer Guds trone. Ud fra Ezekiels beskrivelse af dem (1; 10; 41,18.19) synes de at have været sammensatte skikkelser, ulig noget virkeligt objekt i naturen; kunstige billeder, der besad flere dyrs træk og egenskaber. To keruber blev anbragt på arkens sonedække; to af kolossal størrelse overskyggede det i Salomos tempel. Ezekiel (1,4-14) taler om fire; og dette antal “levende væsener” nævnes i Åb 4,6. Dem på arken kaldes “herlighedens keruber” (Hebr 9,5), dvs. Shekinahens, eller herlighedsskyens, keruber, for på dem hvilede Guds synlige herlighed. De blev placeret én ved hver ende af sonedækket, med vingerne strakt opad, og deres ansigter “vendt mod hinanden og mod sonedækket.” De blev salvet med hellig olie, ligesom arken selv og det øvrige hellige inventar.

Keruberne var symbolske. De skulle fremstille åndelige væsener i umiddelbar kontakt med Jehova. Nogle har opfattet dem som symboler på den øverste styrende magt, hvormed Gud udfører sine handlinger i forsynet (Sl 18,10). Andre fortolker dem som noget, der har forbindelse med menneskers forløsning, og som symboliserer kirkens store ledere eller tjenere. Mange andre opfattelser af dem har været fremført, som det ikke er nødvendigt at omtale her. Alt i alt synes det mest tilfredsstillende at anse fortolkningen af symbolet for at være skiftende, ligesom symbolet selv er det.

Deres opgave var (1) ved uddrivelsen af vore første forældre fra Eden at forhindre al adgang til livets træ; og (2) at danne Jehovas trone og vogn, når han åbenbarede sig på jorden. Han bor mellem og sidder på keruberne (1 Sam 4,4; Sl 80,1; Ez 1,26, 28).