Kish
Easton's Bible Dictionary
En bue.
En levit af Meraris slægt (1 Krøn 23,21; 24,29).
En benjaminit fra Jerusalem (1 Krøn 8,30; 9,36).
En levit på Hizkijas tid (2 Krøn 29,12).
Mordokajs oldefar (Est 2,5).
International Standard Bible Encyclopedia
kish (qish; Kis, Keis, "bue," "magt"): Navnet på fem personer, der nævnes i Bibelen:
(1) Abiels søn og far til Saul, Israels første konge. Han var af Benjamins stamme, af matriternes slægt (1 Sam 9,1; 1 Sam 14,51; sammenlign ApG 13,21; 1 Sam 10,21). Ifølge 1 Krøn 8,33 og 9,39 "avlede Ner Kish." Ved at læse "Ner avlede Abner" (sammenlign 1 Sam 14,51; 1 Krøn 6,28) overvindes vanskeligheden i det mindste delvist. I 1 Krøn 12,1 nævnes Kish også som Sauls far, og igen i 2 Sam 21,14 får vi at vide, at Kishs grav lå i Benjamins land, i Zela. Hans bopæl synes at have været i Gibea.
(2) En anden Kish nævnes (1 Krøn 8,29; 1 Krøn 9,35) som søn af Jeiel og hans hustru Ma'aka. Han antages sædvanligvis at være onkel til Sauls far.
(3) En levit, søn af Mahli, meraritten (1 Krøn 23,21 f; sammenlign 24,29).
(4) En anden meraritisk levit på Hizkijas tid (2 Krøn 29,12).
(5) Mordokajs oldefar, af Benjamins stamme (Est 2,5).
William Baur
Se også
Person Kish (1 Sam 9,1) Person Kish (1 Krøn 23,21) Person Kish (2 Krøn 29,12) Person Kish (Est 2,5)
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).