Meshek; Mesek

me'-shek, me'-sek (meshekh, "lang," "høj"; Mosoch): Søn af Jafet (1 Mos 10,2; 1 Krøn 1,5; 1 Krøn 1,17 er en skrivefejl for "Mash"; sammenlign 1 Mos 10,22; 1 Mos 10,23). Hans efterkommere og deres bosted (sandsynligvis et sted i nærheden af Armenien (Herodot iii.94)) synes i Skriften at blive betragtet som synonymer for det barbariske og fjerne (Sl 120,5; sammenlign Es 66,19, hvor Meshek bør læses i stedet for "dem, der spænder buen"). Man mener, at de klassiske forfatteres "Tibareni og Moschi" henviser til det samme folk. Uden tvivl optræder de i Assyriens annaler som dette lands fjender under navnene Tabali og Mushki--de sidstnævnte efterkommere af Meshek og de førstnævnte af Tubal, som udtrykket "Tibareni" kan henvise til i sætningen ovenfor. Denne sammenstilling af navne stemmer overens med praktisk talt hver forekomst af ordet i Skriften. Det nævnes sjældent uden en af de andre--Tubal, Javan, Gog og Magog. Det er dette, der giver god begrundelse for at foretage den foreslåede ændring i Es 66,19, hvor Meshek ville stå i det sædvanlige selskab med Tubal og Javan. Ezekiel nævner dem flere gange, først som deltagere i handelen med Tyrus (Tiras i 1 Mos 10,2?), med "kar af kobber" og--meget betegnende--slaver; igen forbindes Javan og Tubal med dem (Ez 27,13); for det andet indgår de i hans ejendommelige billede af underverdenen: "dem, der stiger ned i graven" (Ez 32,18; Ez 32,26). De nævnes igen sammen med Gog og Magog to gange som dem, profeten skal "vende sit ansigt imod" (Ez 38,2; Ez 38,3; Ez 39,1).

Henry Wallace