Gog
Easton's Bible Dictionary
En Rubenit (1 Krøn 5,4), far til Shimei.
Navnet på lederen af den fjendtlige gruppe, der beskrives i Ez 38, 39, som kommer fra “landet i nord” og angriber Israels folk til sin egen undergang. Denne profeti er blevet anset for opfyldt i makkabæernes konflikter med Antiokus, kaldæernes invasion og nederlag samt tyrkernes midlertidige fremgange og bestemte nederlag. Men “alle disse fortolkninger er utilfredsstillende og utilstrækkelige. Synet om Gog og Magog i Åbenbaringen (Åb 20,8) er i substansen en gentagelse af denne profeti hos Ezekiel. Men mens Ezekiel betragter den store konflikt i et mere generelt lys som noget, der bestemt skulle være forbundet med Messias’ tider og da skulle nå sine sidste afgørende udfald, beskriver Johannes derimod, idet han skriver fra begyndelsen af Messias’ tider, de sidste kampe og sejre for Kristi sag. I begge tilfælde beskriver synet på samme måde den endelige udfoldelse af verdens ondskab og dens følger i forbindelse med Guds rige; kun er udgangspunktet i det ene tilfælde lagt længere fremme end i det andet.”
Det er blevet antaget at være navnet på et område i de vilde nordøstlige stepper i Centralasien, nord for Hindu-Kush, nu en del af Turkestan, en egn omkring 2.000 miles nordøst for Nineve.
International Standard Bible Encyclopedia
gog (gogh; Goug):
(1) En søn af Joel og efterkommer af Rubens stamme (1 Krøn 5,4).
(2) Fyrsten af Ros, Mesek og Tubal (Ez 38,2; Ez 39,1-16). Hans territorium var kendt som Magogs land, og han var anføreren for de nordlige horder, som skulle foretage et sidste angreb på Israel, mens de nød Messias-tidens velsignelser. Han er blevet identificeret med Gagi, hersker over Sakhi, nævnt af Ashurbanipal, men professor Sayce mener, at det hebraiske navn snarere svarer til Gyges, den lydiske konge, Gugu i kileskriftteksterne. Ifølge Ezekiels beretning omfattede Gogs hær Persien, Kush, Put, Gomer eller kimmerier og Togarmah fra det yderste nord. De fremstilles som en vældig, blandet horde fra fjerne nordlige egne, horisonten grænse, fuldstændig bevæbnet og udrustet til krig. De skulle komme over Israels bjerge og dække landet som en sky. Deres formål er plyndring, for Israels folk er rig og bor i byer og landsbyer uden mure. Hans komme, som var blevet profeteret af Israels seere, skal ledsages af en theofani og store naturomvæltninger. En panik skal gribe Gogs hoster, regn, hagel, pest, ild og brændsteen skal fortære dem. Deres lig skal være mad for fuglene, deres våben skal tjene som brænde i syv år, og deres ben skal beskrives øst for Jordan ved Hamon-Gog og således ikke forurene det hellige land. Opfyldelsen af denne mærkelige profeti kan aldrig være bogstavelig. I almindelighed synes den at referere til de sidste og desperate forsøg fra en døende hedenskab på at omstyrte Jahves sande religion eller at drage fordel deraf ved at udnytte dens store forcer.
(3) I Åb 20,7 bliver Satan sluppet løs og går til jordens fire hjørner, Gog og Magog, for at samle sine hoster til den endelige kamp mod Gud. Hos Ezekiel finder Gogs invasion sted i Messias-tiden, mens det i Åbenbaringen sker lige ved afslutningen af tusindårsriget. Hos Ezekiel samles Gog og Magog af Jahve til deres ødelæggelse; i Åbenbaringen samles de af Satan. I begge tilfælde er tallet stort, ødelæggelsen sker ved overnaturlige midler og er fuldstændig og endelig.
Se Magog.
J. J. Reeve
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).