Gog

En Rubenit (1 Krøn 5,4), far til Shimei.

Navnet på lederen af den fjendtlige gruppe, der beskrives i Ez 38, 39, som kommer fra “landet i nord” og angriber Israels folk til sin egen undergang. Denne profeti er blevet anset for opfyldt i makkabæernes konflikter med Antiokus, kaldæernes invasion og nederlag samt tyrkernes midlertidige fremgange og bestemte nederlag. Men “alle disse fortolkninger er utilfredsstillende og utilstrækkelige. Synet om Gog og Magog i Åbenbaringen (Åb 20,8) er i substansen en gentagelse af denne profeti hos Ezekiel. Men mens Ezekiel betragter den store konflikt i et mere generelt lys som noget, der bestemt skulle være forbundet med Messias’ tider og da skulle nå sine sidste afgørende udfald, beskriver Johannes derimod, idet han skriver fra begyndelsen af Messias’ tider, de sidste kampe og sejre for Kristi sag. I begge tilfælde beskriver synet på samme måde den endelige udfoldelse af verdens ondskab og dens følger i forbindelse med Guds rige; kun er udgangspunktet i det ene tilfælde lagt længere fremme end i det andet.”

Det er blevet antaget at være navnet på et område i de vilde nordøstlige stepper i Centralasien, nord for Hindu-Kush, nu en del af Turkestan, en egn omkring 2.000 miles nordøst for Nineve.