Mesopotamien

Landet mellem de to floder (hebr. Aram-naharaim; dvs. “Syrien ved de to floder”), det navn grækerne og romerne gav området mellem Eufrat og Tigris (1 Mos 24,10; 5 Mos 23,4; Dom 3,8, 10). I Det Gamle Testamente nævnes det også under navnet “Padan-Aram,” dvs. Arams eller Syriens slette (1 Mos 25,20). Den nordlige del af dette frugtbare plateau var det oprindelige hjemsted for hebræernes forfædre (1 Mos 11; ApG 7,2). Fra dette område fik Isak sin hustru Rebekka (1 Mos 24,10, 15), og her opholdt Jakob sig også (28,2-7) og fik sine hustruer, og her blev de fleste af hans sønner født (35,26; 46,15). De små, uafhængige stammer i dette område, hver under sin egen fyrste, var krigeriske og brugte stridsvogne i kamp. De bevarede deres uafhængighed indtil efter Davids tid, da de kom under Assyriens herredømme og blev opslugt af riget (2 Kong 19,13).