Pergamos; Pergamum

pur'-ga-mos, or pur'-ga-mum (he Pergamos, or to Pergamon):

1. Historie:

Pergamos, som de gamle forfattere også gav navnets intetkønsform, var en by i Mysien i den gamle romerske provins Asien, i Kaikos-dalen, 3 miles fra floden og omkring 15 miles fra havet. Kaikos var sejlbar for små indfødte fartøjer. To af Kaikos' bifloder var Selinos og Kteios. Den førstnævnte af disse floder løb gennem byen; den sidstnævnte løb langs dens mure. På højen mellem disse to vandløb lå den første by, og der lå også akropolis, de vigtigste templer og den senere bys teatre. Byens tidlige befolkning var efterkommere af græske kolonister, og allerede i 420 f.Kr. prægede de deres egne mønter. Lysimachus, som ejede byen, deponerede dér 9.000 talenter guld. Efter hans død brugte Philetaerus (283-263 f.Kr.) denne rigdom til at grundlægge det uafhængige græske dynasti af attalidiske konger. Den første i dette dynasti, som bar kongetitlen, var Attalos I (241-197 f.Kr.), en nevø af Philetaerus, og han udsmykkede ikke blot byen med smukke bygninger, indtil den blev Østens mest vidunderlige by, men han føjede også landene Mysien, Lydien, Karien, Pamfylien og Frygien til sit rige. Eumenes II (197-159 f.Kr.) var dynastiets mest berømte konge, og under hans regering nåede byen sit højdepunkt. Kunst og litteratur blev fremmet, og i byen fandtes et bibliotek med 200.000 bind, som Antonius senere gav til Kleopatra. Bøgerne var af pergament, som først blev brugt her; heraf kommer ordet "pergament", der er afledt af bynavnet Pergamos. Af de bygningsværker, som prydede byen, var det mest berømte Zeus' alter, som var 40 fod højt (ca. 12 m) og desuden et af oldtidens vidundere. Da Attalos III, dynastiets sidste konge, døde i 133 f.Kr., gav han sit rige til den romerske regering. Hans søn, Aristonicus, forsøgte dog at tilrane sig det, men i 129 blev han besejret, og den romerske provins Asien blev dannet, og Pergamos blev gjort til dens hovedstad. Udtrykket Asien, som det bruges her, bør ikke forveksles med kontinentet Asien eller med Lilleasien. Det betegnede ganske enkelt den del af Lilleasien, som da var i romernes besiddelse og blev organiseret som den provins, hvor Pergamos var hovedstad. Ved oprettelsen af provinsen Asien begyndte en ny serie mønter, præget i Pergamos, som fortsatte ind i det 3. århundrede e.Kr. Byens pragt fortsatte.

2. Religioner:

Der var smukke templer for de fire store guder Zeus, Dionysos, Athena og Asklepios. Til den sidstnævntes tempel strømmede syge fra alle dele af Asien, og dér, mens de sov i forgården, åbenbarede guden for præsterne og lægerne gennem drømme de midler, som var nødvendige for at helbrede deres sygdomme. Dermed var der talrige muligheder for bedrag. Der var en lægeskole i tilknytning til templet. Pergamos var først og fremmest provinsens religiøse centrum. En titel, som byen bar, var "tre gange Neokoros", hvilket betød, at der i byen var bygget 3 templer for de romerske kejsere, hvor kejserne blev dyrket som guder. Smyrna, en rivaliserende by, var et handelscentrum, og efterhånden som den voksede i rigdom, blev den gradvist det politiske centrum. Senere, da den blev hovedstad, forblev Pergamos det religiøse centrum. Som i mange af byerne i Lilleasien var der i Pergamos mange jøder, og i 130 f.Kr. vedtog byens folk et dekret til deres fordel. Mange af jøderne var mere eller mindre assimileret med grækerne, endda i den grad at de bar græske navne.

3. Kristendom:

Kristendommen nåede tidligt til Pergamos, for dér stod en af de syv menigheder i Åbenbaringsbogen, og dér blev Antipas ifølge Åb 2,13 martyr; han var den første kristne, der blev slået ihjel af den romerske stat. Det samme sted omtaler Pergamos som stedet "hvor Satans trone er", sandsynligvis med henvisning til de templer, hvor de romerske kejsere blev dyrket. I byzantinsk tid fortsatte Pergamos stadig som et religiøst centrum, for dér boede en biskop. Byen faldt dog i seldsjukkernes hænder i 1304, og i 1336 blev den indtaget af Suleiman, Orkhans søn, og blev tyrkisk.

Byens moderne navn, og den er af betydelig størrelse og har 15 moskeer, er Bergama, den tyrkiske forvanskning af det gamle navn. En af dens moskeer er den tidlige byzantinske kirke Sofia. Den moderne by er bygget blandt ruinerne af den gamle by, men er langt mindre i udstrækning. Fra 1879 til 1886 blev der foretaget udgravninger blandt ruinerne af Herr Humann på den tyske regerings bekostning. Blandt dem kan man stadig se fundamentet til Zeus' alter, hvis friser nu er i Pergamonmuseet i Berlin; teatret, agoraen, gymnasiet og flere templer. I oldtiden var byen kendt for sine salver, sit lertøj og sit pergament; i dag er de vigtigste handelsvarer bomuld, uld, opium, valonia og læder.

E. J. Banks