Persepolis

per-sep'-o-lis (2 Makk 9,2; Persepolis, Persaipolis, hos Ptolemæus Persopolis; oprindeligt persisk navn ukendt; pahlavi Stakhr, nu Ictakhr og Shihil Minar, "Fyrre tårne"):

1. Beliggenhed:

Ruinerne af Persepolis ligger omkring 35 miles nordøst for Shiraz og omtrent 40 miles syd for ruinerne af Pasargadae.

2. Historie:

Det pragtfulde palads, hvoraf så slående rester stadig er synlige (Takht i Jamshid), blev bygget af Dareios og Xerxes af hvid marmor og sort sten. Byen blev erobret, plyndret og brændt af Alexander i 324 f.Kr., og de fleste af indbyggerne blev massakreret eller gjort til slaver. En stor del af de persiske kongers skat blev fundet dér. Curtius siger, at paladset aldrig blev genopbygget. Antiokos Epifanes (166 f.Kr.) forsøgte, men mislykkedes med at plyndre templet (for Anaitis, Anihita?) dér (2 Makk 9,2; måske er dette den hændelse, der henvises til i 1 Makk 6,1 ff, og Polyb. xxxi.11). I Persepolis var de akæmenidiske kongers grave (undtagen Kyros'). Lange og vigtige indskrifter af Dareios og Xerxes findes i Persepolis og det nærliggende Naqsh i Rustam, med kileskrifttegn og på akæmenidisk persisk, assyrisk og ny-susisk (udgivet af Spiegel, Rawlinson og Weisbaeh). Clitarehus er den første blandt europæere, der nævner byen. Forfatteren af denne artikel besøgte den i 1892. Ikke beboet nu.

LITTERATUR.

Indskrifter (som ovenfor), Arrian, Curtius, Polybius, Plinius, Diod. Siculus, middelalderlige og moderne rejsende.

W. St. Clair Tisdall