Persisk sprog og litteratur (oldtid)

pur'-shan, pur'-zhan,RATURE (ANCIENT):

I. SPROG (indledning)

Dialekter

II. OLD-PERSISKE INDSKRIFTER

III. MEDISK DIALEKT

1. Almindelig avestisk

2. Gathisk

IV. ZOROASTER

1. Hans datering osv.

2. Avestaens datering

3. Inddelinger af den nuværende Avesta

(1) Yasna

(2) Vispered

(3) Vendidad

(4) Yashts

(5) Khorda Avesta

V. PAHLAVI

1. Litteratur

2. Sammenligning

LITTERATUR.

I. Sprog: (indledning).

Det persiske sprog, både oldtidens og det moderne, er et arisk sprog. I sine gamle former er det nærmere forbundet med vedisk sanskrit end med noget andet sprog, bortset fra armensk. De fleste af dets rødder findes også i slavisk, græsk, latin og andre sprog af samme stamme.

Dialekter:

Der var to hoveddialekter i det gamle Irans (Airyanem) sprog,

(1) persernes egentlige dialekt, og

(2) medernes dialekt.

Den førstnævnte kender vi fra de akæmenidiske kongers indskrifter, den sidstnævnte fra Avesta og fra nogle få mediske ord, som Herodot og andre græske forfattere har bevaret for os.

II. Old-persiske indskrifter.

Disse falder mellem 550 og 330 f.Kr. og indeholder omkring 1.000 linjer og 400 ord. De er hugget i klipperne med kileskrift, forenklet fra den neo-susiske, som igen kommer fra den neo-babylonske stavelsesskrift. I old-persiske indskrifter bruges kun 44 tegn, hvoraf 7 er ideogrammer eller forkortelser. De resterende 37 fonetiske tegn er stavelsestegn, idet hvert består af en åben stavelse og ikke blot af et enkelt bogstav, undtagen når det gælder selvstændige vokaler. Skønt stavelsesskriften er langt enklere end noget andet kileskriftssystem, når den derfor ikke helt frem til at være et alfabet. Den blev skrevet fra venstre mod højre, ligesom de andre kileskrift-stavelsesskrifter. Af Kyros den Store er der kun fundet én persisk sætning: Adam Kurush Khshayathiya Hakhamanishiya, "Jeg er Kyros, kongen, akæmeniden." Dareios I har efterladt os lange indskrifter ved Behistan (Besitun), bjerget Alvand, Persepolis, Naqsh i Rustam osv., og én ved Suez, hvor den sidstnævnte omtaler hans erobring af Egypten og anlæggelsen af den første (?) Suez-kanal:

Adam niyashtayam imam yuviyam kantanaiy haca Pirava nama rauta tya Mudrayaiy danauvatiy abiy daraya tya haca Parsa aiti.

("Jeg befalede, at denne kanal skulle graves fra floden ved navn Nilen, som løber gennem Egypten, til havet, som kommer fra Persien.")

Vi har også indskrifter af Xerxes i Persepolis og mange korte af Artaxerxes I, Artaxerxes Mnemon og Artaxerxes Ochus. Af dem alle tilsammen lærer vi meget om historien og religionen i den akæmenidiske periode. Det er fra akæmenidisk eller old-persisk, og ikke fra medisk eller avestisk, at moderne persisk er opstået gennem pahlavi og dari som mellemstadier. Dette skyldes sandsynligvis det politiske overherredømme, som perserne under akæmeniderne vandt over mederne. De få ord i indskrifterne, som ellers kunne være tvivlsomme, kan forstås gennem sammenligning med armensk og endda med moderne Pets; fx er yuviya i ovenstående indskrift det moderne folkelige Pets jub.

III. Medisk dialekt.

1. Almindelig avestisk:

Den mediske dialekt er i litteraturen repræsenteret ved Avesta eller zoroastriernes (parsernes) hellige bøger. Ordet Avesta forekommer ikke i selve bogen og har usikker mening og betydning. Det er sandsynligvis Abashta i Beh. Inscr., IV, 64, og betyder enten

(1) en samtale, et møde (sanskrit avashta, "fremtræden for en dommer"; At. ava-sta, "at stå nær"), eller (2) en bøn (Pahl. apastan, "bøn"; Arm. apastan, "tilflugt," "asyl"),

i begge tilfælde med sit navn afledt af, at Zoroaster nærmer sig Ahura Mazda i tilbedelse.

Denne dialekt viser et langt større forfald i grammatik og ordforråd end old-persisk gør. Mange af dens konsonanter og de fleste af dens vokaler er svækkede. Dens verber har næsten helt mistet augmentet; dens deklinationssystem viser yderste forvirring. Grammatisk står den i forhold til old-persisk omtrent som engelsk står i forhold til tysk. Dens alfabet, som består af 43 bogstaver, er afledt af det syriske (sandsynligvis estrangela) og skrives fra højre mod venstre. Som en prøve på sproget i størstedelen af Avesta giver vi følgende uddrag (Yasna LXIV, 15(61)):

Daidi moi, ye gam tasho apasca urvarwsca

Ameretata, haurvata, Spenista Mainyu Mazda,

Tevishi, utayuiti, Mananha Vohu, senhe.

"Giv mig, du som skabte tyren (jorden),

og vandene og planterne, udødelighed, sundhed--

O du mest gavmilde Ånd, Mazda

--styrke, kraft, gennem Vohu Mano, siger jeg.")

2. Gathisk:

Der findes en underdialekt af medisk (avestisk), kendt som Gatha-dialekten, fordi Gathaerne eller "hymnerne" (Yasna XXVIII-XXXIV, XLII-L, LII) og også bønnerne (Yatha Ahu Vairyo, Ashem Vohu, Airyama Ishyo og oprindeligt Yenhe Halam samt nogle få spredte steder andre steder) er affattet på den. Den repræsenterer, generelt sagt, en ældre form af avestisk. Den er sandsynligvis det gamle sprog i Baktrien eller i Margiana. Gatha I, 2, lyder således:

Ye vw, Mazda Ahura, pairijasai Vohu Mananha,

Maibyo davoi ahvw (astivatasca hyaTca mananho)

Ayapta AshaT haca, yais rapento daidiT hvathre.

"Til mig, O Ahura Mazda, som nærmer mig jer to gennem Vohu Mano,

giv goderne fra Asha, (dem) fra begge verdener,

både fra den materielle (verden)

og fra den, som hører ånden til, gennem hvilke (goder)

(Asha) kan sætte dem, der behager ham, i herlighed.")

Gathaernes metrum, ligesom de andre avestiske digtes, bygger på antallet af stavelser i en linje, med behørigt hensyn til cæsuren. Men tekstens tilstand er sådan, at der er stor vanskelighed ved at genskabe den oprindelige læsemåde med tilstrækkelig nøjagtighed til, at vi med nogen sikkerhed kan opstille regler om emnet. Den første Gatha består af strofer på hver 3 linjer (som ovenfor). Hver linje indeholder 16 stavelser, med en cæsur efter den 7. fod.

IV. Zoroaster.

1. Hans datering osv.:

Mange af Gathaerne tilskrives almindeligvis Zarathustra selv, resten hans tidligste disciple. De udgør den ældste del af Avesta. Det er nu ved at blive meget sandsynligt, at Zarathustra tidligst levede i midten af det 7. århundrede f.Kr., mere sandsynligt et århundrede senere. Arta Viraf Namak siger, at hans religion forblev ren i 300 år, og forbinder dens fordærvelse med den påståede ødelæggelse af en stor del af Avesta i paladset, som blev brændt af Alexander i Persepolis, 324 f.Kr. Denne traditionelle tidsangivelse bekræftes af andre vidnesbyrd. Zarathustras fyrste Vishtaspa (på græsk Hustaspes) bærer samme navn som Dareios I's far og var sandsynligvis den samme person. Vishtaspas dronning Hutaosa, som også beskyttede og begunstigede Zarathustra, bærer samme navn (på græsk Atossa) som Kambyses' søster, der senere giftede sig med Dareios, og tilhørte sandsynligvis samme familie. Zoroastrismen træder frem under Dareios, mens Kyros i sine indskrifter taler som en udpræget polyteist. Derfor konkluderer vi, at den tidligste del af Avesta stammer fra omkring 550 f.Kr. Om Zarathustra selv lærer vi meget fra Avesta, som fører hans slægtstavle 10 generationer tilbage. Den nævner hans hustrus navn (Hvovi) og fortæller om hans 3 sønner og 3 døtre. Hans første discipel var Frashaostra, hans hustrus morbror. Hans eget navn betyder "ejer af den gule kamel" og har ingen af de højere betydninger, som nogle gange tillægges det af dem, der vil benægte hans eksistens. Traditionen siger, at han blev født i Ragha (Raga, Rai), omkring 5 1/2 miles syd for det nuværende Teheran, selv om nogle mener, at hans fødested var det vestlige Atropatene (Azarbaijan). Forkastet af sin egen stamme, magerne, drog han til Vishtispas hof i Baktrien. Den tro, han lærte, bredte sig til det persiske hof (ganske naturligt, hvis Vishtispa var identisk med Dareios' far) og derfra ud over hele landet. Traditionen (Yasht XIX, 2 osv.) siger, at Avesta blev åbenbaret for Zarathustra på bjerget Ushi-darena ("intellekt-bærende") i Sistan. Men det er ikke én mands eller én tidsalders værk.

2. Avestaens datering:

Herodot nævner ikke Zarathustra, men taler om magerne (som han kalder en medisk stamme (i.101)) som nogle, der allerede udførte præstelige funktioner. Hans beskrivelse af deres gentagelse af besværgelser og teologiske tekster (i.132) ville passe meget godt med recitation af Gathaerne og Yasna. Omtale af stridigheder med Gautama, Buddhas disciple (Yasht XIII, 16), som sandsynligvis nåede Persien i det 2. århundrede f.Kr., er endnu en tidsangivelse. Det forhold, at der både i Yasna og Vendidad nævnes kættere (zanda), som foretrak kommentaren (zand) til Avesta frem for selve Avesta, er et tegn på sen datering. Navne på bestemte personer, som findes i Avesta (f.eks. Atare-pata, en Dastur, der levede under Hormuzd I, 273 e.Kr., og Rastare-Yaghenti, som Dinkarl identificerer med Sapor II's øverste Mobed, 309-379 e.Kr., Aderpad Marespand, og som ifølge Patet, afsnit 28, "rensede" den åbenbaring, der var givet til Zarathustra, dvs. reviderede teksten til de tidligere dele af Avesta), gør det muligt for os at bevise, at visse dele af værket, sådan som vi nu har det, blev skrevet så sent som hen imod slutningen af det 4. århundrede af vor tidsregning. Det siges, at teksten var i uorden på Vologases I's tid (51-78 (?) e.Kr.). En tekstrevision blev da påbegyndt og fortsat med stor iver af Ardashir Papakan, 226-240 e.Kr. Ifølge Geldner (Prolegomena, xlvi) fandt den endelige revision sted et godt stykke tid efter Yezdigird III (styrtet 642 e.Kr.). På sasanidernes tid fandtes der, siges det, 21 Naskas eller bind af Avesta, og navnene på disse gives i Dinkart (Bog IX). Af disse ejer vi nu kun én hel Naska, Vendidad, og dele af tre andre.

3. Inddeling af den nuværende Avesta:

Den nuværende Avesta er inddelt i 5 dele:

(1) Yasna

Yasna (rod yaz, sanskrit yaj, "at påkalde", "at prise") indeholder 72 kapitler med hymner til brug ved ofringer osv., herunder den "ældre Yasna" eller Gathaerne.

(2) Vispered

Vispered (vispa, "enhver", "alle", og radha, "en herre") er i Geldners udgave inddelt i 24 kapitler; den er et supplement til Yasna.

(3) Vendidad

Vendidad (van plus daea plus data, "lov til" at besejre dæmonerne) indeholder 22 kapitler. Det første kapitel indeholder den iranske myte om den rækkefølge, hvori provinserne i den iranske verden blev skabt af Ahura Mazda. Det fortæller, hvordan den onde ånd, Anro Mainyus, skabte plager, synder og død for at ødelægge den gode ånds gode skabninger. Størstedelen af bogen indeholder ceremonielle love og formler, nogle af dem modbydelige og alle ret smålige og overtroiske i karakter.

(4) Yashts

Yashts, 21 i alt, er hymner, som fortæller mange mytologiske beretninger om Mithra, Tishtriya osv.

(5) Khorda Avesta

Khorda Avesta ("Lille Avesta") består af en række korte kompositioner, hymner osv., samlet af den allerede nævnte Aderpad Marespand (Adharpadh Mahraspand, Atarobat Mansarspendan) under Sapor II's regering.

En stor del af Avesta siges at være blevet ødelagt efter Khalffah `Umars ordre, da Persien blev erobret af araberne efter slaget ved Nahavand (642 e.Kr.). Det er sikkert, at `Umar beordrede ødelæggelsen af persiske biblioteker, som vi lærer af Kashfu'z Zunun (s.341).

V. Pahlavi.

1. Litteratur:

Til oldpersisk litteratur kan regnes pahlavi-

(a) indskrifter af Sapor ved Hajiabad og andre steder,

(b) legender på sasanidiske mønter,

(c) oversættelser af visse dele af Avesta, for størstedelens vedkommende udført under sasaniderne,

(d) sådanne bøger som Arta Viraf Namak, Zad Sparam, Dinkart, Ormazd Yasht, Patet, Bundishnih osv.

Disse er for det meste af religiøs betydning. Arta Viraf Namak giver en beskrivelse af den unge dastur Arta Virafs besøg i den zoroastriske himmel. Bundihishnih ("skabelse") fortæller, hvordan Ormazd og Ahriman blev til, og behandler den 9.000-årige kamp mellem dem. Pahlavi, sådan som det skrives (det såkaldte Huzvaresh), indeholder et umådeligt antal aramæiske ord, men de persiske endelser, der er føjet til disse, viser, at de blev læst som persisk: således skrives yehabunt-ano, og dat-ano ("at give") læses. Pahlavi-værker, der ikke længere er bevaret, er kilderne til Vis o Ramin, Zaratusht Namah, Shahnamah osv.

2. Sammenligning:

For at forstå det forhold, hvori de persiske dialekter og stadier i sprogets historie står til hinanden, kan det være nyttigt at tilføje en liste over ord på oldpersisk, avestisk, pahlavi og moderne persisk. Det vil fremgå, at avestisk ikke er kilden til den ariske del af det nuværende sprog.

BETYDNING AVESTISK OLDPERSISK PAHLAVI MODERNE PERSISK

Ven.... zusta daushta dost dust

Hånd...... zasta dasta dast dast

Baktrien.. Bakhdhi Bakhtri Bahr Balkh

Lige.. drva(sta)@@ duruva(sta) drust durust

Størst.. mazista@@ mathishta mahist mahin Mest ret razista@@ rasta rast rast

Bolig..... nmana maniya man man-dan ("at forblive")

(Gathisk

demana)

@@superlativer

LITTERATUR.

Achaemenian inscriptions, Korsowitz, Spiegel, Rawlinson: Geiger and Kuhn (editors), Grundriss der iranischen Philologie; Darmesteter, Etudes iraniennes; Spiegel, Eranische Altertumskunde; Noldeke, Aufsatze zur persischen Geschichte; W. Geiger, Ostiranische Kultur im Alterium; Geldner's edition of Avesta; Professor Browne, Literary History of Persia; De Harlez, Manuel de la langue de l' Avesta, Manuel de la langue Pehlevie, and Introduction to the Avesta; Haug, Book of Artd Viraf; Cook, Origins of Religion and Language.

W. St. Clair Tisdall