Pergamenter

parch'-ments (membranai, "membraner," "pergamenter," "vellum"): Skind, især af får, lam, geder og kalve, tilberedt sådan at de kunne bruges til at skrive på (2 Tim 4,13).

I græsk og romersk tid blev pergament meget brugt som skrivemateriale. "I Rom, i det 1. århundrede f.Kr. og i det 1. og 2. århundrede e.Kr., findes der vidnesbyrd om brugen af vellum, men kun til notesbøger og til kladder eller ringere kopier af litterære værker. .... Et fragment af et vellum-håndskrift, som kan tilhøre denne periode, er bevaret i British Museum Add. manuscript 34,473 og består af to blade af Demosthenes, De Fals. Leg., skrevet med en lille hånd, som synes at være fra det 2. årh." (F. G. Kenyon i HDB, IV, 947).

Paulus pålægger Timotheus, at når han kommer fra Efesos til Rom, skal han medbringe "bøgerne, især pergamenterne." Disse var, ligesom "kappen," der også nævnes, tydeligvis blevet "efterladt i Troas hos Karpos." Hvad var disse pergamenter? De skelnes fra "bøgerne," som sandsynligvis var nogle få udvalgte bind eller ruller, nogle dele af Det Gamle Testamentes Skrifter, nogle bind af Moseloven eller af Profeterne eller af Salmerne. Blandt "bøgerne" kunne der også være jødiske eksegetiske værker eller hedenske skrifter, som Paulus, hvilket fremgår af henvisninger i hans breve, var godt fortrolig med.

Pergamenterne var noget andet end disse og var måske notesbøger, hvori apostlen fra tid til anden havde skrevet det ned, han havde iagttaget og ønskede at bevare som særligt mindeværdigt, oplysninger som han havde samlet under sit studium af Det Gamle Testamente eller af andre bøger. Disse notater kan have været resultatet af mange års læsning og studium, og han ønskede, at Timotheus skulle bringe dem til ham.

Der er fremsat forskellige formodninger om indholdet af "pergamenterne." Kenyon har foreslået (HDB, III, 673), at de indeholdt Det Gamle Testamente på græsk; Farrar, at pergamenterne var et bevis på Paulus' romerske borgerskab; Bull, at de var hans samlebøger; Latham, at pergamenterne var en kopi af evangeliernes Grundschrift, et bind der indeholdt den altafgørende beretning om Frelserens liv og kors og opstandelse. Workman (Persecution in the Early Church, 39) skriver: "Ved tas membranas forstår jeg beviserne på hans borgerskab."

Hvad deres indhold end kan have været, var de af en sådan værdi, at Paulus ønskede at have dem hos sig i sit fængsel i Rom, så bøgerne og pergamenterne kunne være ved hånden til opslag, hvis livet blev skånet blot nogle få uger eller måneder. Måske ligger der i det forhold, at bøgerne og pergamenterne og kappen var blevet efterladt i Troas hos Karpos, et vink om, at hans endelige arrestation ved de romerske myndigheder fandt sted i den by, og at hans arrestation var så pludselig, at han ikke kunne få sine bøger og pergamenter og kappen med sig. "Politiet havde ikke engang givet ham tid til at finde sin overfrakke eller nødvendige dokumenter" (Workman, op. cit., 39; se s. 1886, 14).

Hvorom alting er, ønskede han nu at have dem. Hans veldisciplinerede sind kunne, selv med den offentlige henrettelses nære udsigt for øje, finde den glædeligste gerning i arbejdet for evangeliet, hvor end hans indflydelse nåede, og kunne også finde hvile blandt "bøgerne, især pergamenterne."

John Rutherfurd