Salomos damme

Navnet på tre store åbne cisterner ved Etam, ved begyndelsen af Wady Urtas, med en gennemsnitlig længde på 400 fod (ca. 122 m), en bredde på 220 fod (ca. 67 m) og en dybde på 20 til 30 fod (ca. 6 til 9 m). Disse damme får deres vigtigste vandforsyning fra en kilde kaldet “den forseglede kilde,” omkring 200 yards (ca. 183 m) nordvest for den øverste dam, hvortil vandet føres gennem en stor underjordisk passage. De ligger 150 fod (ca. 46 m) fra hinanden, og hver dam ligger 20 fod lavere end den ovenover, idet ledningerne er indrettet sådan, at den nederste, som er den største og smukkeste af de tre, fyldes først og derefter de andre i rækkefølge. Det er blevet anslået, at disse damme tilsammen dækker et område på omkring 7 acres (ca. 2,8 ha) og kan rumme tre millioner gallons vand. De blev, som man almindeligvis antager, anlagt på Salomos tid. Der hentydes sandsynligvis til dem i Præd 2,6. På den fjerde dag efter sin sejr over ammonitterne osv. i Tekoas ørken samlede Josafat sin hær i Beraka-dalen (“velsignelse”), og dér velsignede han Herren. Beraka er blevet identificeret med det moderne Bereikut, omkring 5 miles (ca. 8 km) syd for Wady Urtas, og derfor kan “Beraka-dalen” være denne dal med damme, for ordet betyder både “velsignelse” og “damme”; og man har derfor antaget, at denne sejr blev fejret ved Salomos damme (2 Krøn 20,26).

Disse damme var først og fremmest beregnet til at forsyne Jerusalem med vand. Fra den nederste dam har man sporet en akvædukt, der førte vandet gennem Betlehem og over Gihon-dalen og langs den vestlige skråning af Tyropoeon-dalen, indtil det fandt vej til de store cisterner under tempelbjerget. Vandet fra dammene når dog nu kun til Betlehem. Akvædukten videre derfra er blevet ødelagt.